Rie bestyrer DSB caféen, hvor togpassagerer og -personale kommer forbi og giver et nummer - af Shu-Bi-Dua selvfølgelig. Pressebillede
Rie bestyrer DSB caféen, hvor togpassagerer og -personale kommer forbi og giver et nummer - af Shu-Bi-Dua selvfølgelig. Pressebillede
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ny scene indvies med 'Vuffeli-vov' og 'McArine'

Rosenteatret indvier en ny scenekonstruktion på det lille amatørteater med premieren på en Shu-Bi-Dua Cabaret

Rosenteatret har ligget på Teatertorvet i hjertet af Aarhus siden midten af 1970'erne.

Og scenens opbygning har i over 40 år været den samme – en fast scenekonstruktion i form af en 'kuk-kasse scene'.

Nu har bestyrelsen og menige medlemmer revet den gamle scene ned og i stedet investeret tid, penge og energi i en flytbar scene, med langt større mulighed for at rumme de mange forskelligartede produktioner, som teatret har på repertoiret.

LÆS OGSÅ: Tropisk kuppel lyser op i Botanisk have

Den første produktion, der får glæde af det nye scenerum, er Shu-bi-dua cabareten 'Den Røde Tråd', skrevet og instrueret af Lisbet Lautrup.

Med over 30 af de mest populære sange, er de fire musikere og 13 skuespillere travlt beskæftigede indtil 3. november, hvor stykket har premiere.

De mange aktører har allerede stor glæde af de ekstra kvadratmeter scene, som de kan udfolde sig på, når de fremfører velkendte ørehængere som 'Vuffeli-vov', 'Tryk på', 'Costa Kalundborg', 'McArine', 'Stjernefart', 'Krig og fred' og mange, mange flere.

LÆS OGSÅ: Salling tænder sin julebelysning

Alle sangene er iscenesat i 1980'erne, i en af datidens DSB-caféer. Her Står Rie hver dag og servere for ventende togpassagerer, snakker med rengøringsdamen Lene og diskutere med Petersen; DSB-medarbejderen som viser sig at have talent for meget mere end blot at sælge billetter.

Kom ned og syng med på dit favoritnummer - og vær med til at indvie den nye scene.

'Den Røde Tråd' spiller 3., 4., 5., samt 9., 11. og 12. november.

Se spilletider og ledige billetter på rosenteatret.dk

 

Publiceret: 01. November 2017 19:45

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

Bøger
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt