Rådmand for Kultur og Borgerservice Rabih Azad-Ahmad (R) vil høre borgernes mening om de to forslag, der nu ligger om placeringen af biblioteket.
Rådmand for Kultur og Borgerservice Rabih Azad-Ahmad (R) vil høre borgernes mening om de to forslag, der nu ligger om placeringen af biblioteket.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ny, kort høring om Højbjerg Bibliotek

På baggrund af et ønske fra en lokal arbejdsgruppe og fællesrådet vælger rådmanden nu at lave en ny, kort høringsfase

Højbjerg får en ekstra høringsfase i forbindelse med placeringen af et nyt Højbjerg Bibliotek. Det har rådmand Rabih Azad-Ahmad (R) besluttet.

“Jeg har fået en henvendelse fra fællesrådet i Højbjerg, hvori man beder om en høringsfase, inden beslutningen skal tages i forligskreden. Og det ønske har jeg imødekommet,” siger Rabih Azad-Ahmad.

Der er tale om en ekstra høringsfase, inden forligskredsen 15. april skal tage stilling til, om beslutningen fra 2013 om at opføre et nyt Højbjerg Bibliotek på Oddervej, skal laves om.

Høringsfase for knap to år siden forkastede projektet om et center på Oddervej, hvor biblioteket indgik. Antallet af indsigelser mod projektet, som Remien Ejendomme stod bag, fik daværende kulturrådmand Marc Perera Christensen (K) til at sige, at det var 'en ommer'.

Remien Ejendomme står nu bag endnu et projekt på samme placering, og dertil er kommet en lokal arbejdsgruppe med et forslag om at placere biblioteket på Lysengvej. En løsning, der også støttes af det lokale fællesråd.

Er der noget særligt i henvendelsen, der får dig til at lave en ekstra høring?

“Nej, egentlig ikke. De beder om det, og det kan jeg ikke se, at der er noget i vejen for. Det betyder blot et ekstra samarbejde med de lokale borgere, som forligsteksten også lægger op til,” siger Rabih Azad-Ahmad.

Fællesrådet Holme-Højbjerg-Skåde og den lokale arbejdsgruppe 'Helhedsplan for Lyseng' sendte 2. marts et åbent brev til kulturudvalget for at gøre opmærksom på, at de ikke havde fået lov at kommentere på beregningerne på deres forslag, inden disse blev forelagt udvalget.

Rådmanden mener dog ikke, at der er noget at udsætte på processen.

“Udvalget er blevet orienteret samtidig med, at notaterne om beregningerne er blevet offentliggjort. Udvalget skal jo ikke behandle forslagene. Og så har udvalget også givet fællesrådet og arbejdsgruppen mulighed for at få foretræde for at få uklarheder ryddet af vejen, inden forligskredsen tager en beslutning,” siger Rabih Azad-Ahmad, der understreger, at det er et nyt projekt, som Remien Ejendomme nu har i spil.

“Det er samme placering, men for eksempel er planen om at lave en tankstation og en fastfood-restaurant nu pillet ud,” siger rådmanden.

Talsmanden for arbejdsgruppen 'Helhedsplan for Lyseng', Leif Fisker Jensen, glæder sig over den nye høring.

“Det lyder som en god ting. Nu får vi en chance for at komme med et indlæg med vores egne beregninger af Lyseng-projektet, som er mere retvisende end det, kommunen har sendt ud,” mener Leif Fisker Jensen.

Håber folk vil deltage

Også formanden for vejforeningen Heidesvej8270, der er nabo til det nuværende Højbjerg Bibliotek på Oddervej, ser frem til endnu en høring.

“Det er en god idé, at rådmanden nu vil høre borgerne igen. Det, indsigelserne især gik på i 2013, var, at bebyggelsesprocenten på grunden på Oddervej skulle være så høj, og det er stadig tilfældet i Remiens nye projekt. Derfor håber jeg at alle igen vil give deres mening til kende,” siger Søren Wichmann Mathiessen.

Steen B. Andersen (S), der er formand for kulturudvalget, er også positiv over for en høring:

“Vi har fået det økonomiske grundlag for de to placeringer, og nu får vi også borgernes input. Og så må vi politikere jo tage den endelige beslutning udfra en afvejning af blandt andet økonomi, tilgængelighed, trafik, lokal synergi, og bygningsmæssige hensyn,” siger han.

Høringen slutter 6. april.

Ny høringsfase om placeringen af et nyt Højbjerg Bibliotek er nu sat i gang. Foto: Polfoto
Ny høringsfase om placeringen af et nyt Højbjerg Bibliotek er nu sat i gang. Foto: Polfoto
Publiceret: 13. Marts 2015 09:45
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!