I år er det 50 år siden, Marie Lock-Hansen blev skudt ved højlys dag på Hestehavevej i Højbjerg. Peer Kaae er forfatteren bag den nye bog om det uopklarede mord.
I år er det 50 år siden, Marie Lock-Hansen blev skudt ved højlys dag på Hestehavevej i Højbjerg. Peer Kaae er forfatteren bag den nye bog om det uopklarede mord.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ny bog: Er han Lock-Hansens morder?

Forfatter Peer Kaae er ude med ny bog om et af Danmarks mest efterforskede mordsager - Højbjerg-mordet

Mange tusind efterforskningstimer, en gigantisk bunke afhøringer, mange spekulationer og en massiv mediedækning gennem 50 år.

Mordet på forstadsfruen Marie Lock-Hansen i 1967 er aldrig blevet opklaret. Og det konkrete motiv er heller aldrig blevet fremlagt. Men en ny bog, 'Maries Morder,' af forfatter Peer Kaae sætter et andet fokus på mordet, end mange af de tidligere bøger har gjort det.

“For nogle år siden henvendte noget af Maries familie sig til mig, efter at man havde set, at jeg havde skrevet bogen 'Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej.' Jeg gik ind i sagen og har haft adgang til et begrænset omfang af politiets efterforskningsarkiv. Der rejste sig en helt fantastisk historie, og i bogen afdækker jeg et motiv og et meget simpelt svar på, hvem der kan have slået hende ihjel,” siger Peer Kaae, der har haft Preben Nibe, der stod for efterforskningen, til at læse korrektur på bogen.

Optaget af baggrunden

Peer Kaae har især hæftet sig ved Maries mand Oscar Lock-Hansens baggrund. I efterforskningspapirerne dukkede hans ekskone op, og det fik forfatteren til at gribe fat i den del af historien.

“Her kunne ligge et motiv. Det er en historie, der handler om svigt og forfængelighed. Oscar kunne ikke få børn, men han tog faderskabet for den dreng, som hans ekskone fødte. Samme dag som Marie blev skudt, flyttede Oscar Lock-Hansen sin formue til hende,” siger Peer Kaae og fortsætter:

“Marie var uskyldig (det er der mange, der ikke mener, red.). Og der er et motiv for mordet. Og jeg har fokus på, hvem der kunne have noget ud af at skaffe Marie af vejen.”

Peer Kaae pointerer, at han ikke kan bevise, at hans teori holder, men at det kan være, at det er Oscar Lock-Hansens papsøns biologiske far, der måske havde en interesse i at få ryddet Marie Lock-Hansen af vejen.

“Han har i hvert fald et motiv, og jeg tror ikke på, at det har været tilfældigt, at Marie blev dræbt,” siger forfatteren.

Jussi kan ikke være med

Peer Kaae finder familierelationerne interessante, og derfor har han valgt at have fokus på dem i sin nye bog.

“Det er en rigtig spændende sag, som ikke en gang Jussi Adler Olsen ville kunne udtænke. Den er yderst kompleks,” siger Peer Kaae, der også mener, at den grønne, meget omtalte Mascot ved mordstedet på Hestehavevej i Højbjerg slet ikke har noget med mordet at gøre.

“Jeg tror, at man i stedet skulle have koncentreret sig om den hvide bil, der blev set i området. Jeg tror, morderen kørte rundt i den,” siger Peer Kaae og konkluderer:

“Det er slut med at kalde Højbjerg-mordet for det motivløse mord - for der VAR et motiv.”

Hvis du vil læse mere om et af Danmarks mest efterforskede mord med 57 meters efterforskningspapirer, så er bogen til salg i boghandlen.

Publiceret: 19. April 2017 12:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Aarhus
Seneste
Lokalavisen Aarhus
Mest læste
Lokalavisen Aarhus
112