Foto: Mostphotos.com
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ny ‘Fifty Shades'-film: Sexbutik er nødt til at ansætte ekstra personale

Aarhusianske Winkwink, der sælger sexlegetøj, har været nødt til at ansætte ekstra personale. Årsagen er en stor efterspørgsel på SM-legetøj som følge af ny ’Fifty Shades of Grey’-film

På torsdag har den tredje og sidste ’Fifty Shades of Grey’-film premiere i landets biografer.

Derfor har den aarhusianske sexshop Winkwink været nødsaget til at ansætte ekstra personale, da de allerede oplever et boom i salget og forventer en stigning på mere end 60 procent af det frække legetøj. Det oplyser sexshoppen i en pressemeddelelse.

SE VIDEO: Dette sexlegetøj sælger bedst hos Sinful

Indehaver af Winkwink Kristoffer Hjerrild forventer, at det bliver endnu vildere end for et år siden, da den anden film kom i biograferne.

"Vi solgte en masse sexlegetøj og frækt undertøj, da den først og anden film kom i biograferne, i henholdvis 2015 og 2017. Det var helt vildt, men vi regner faktisk med det bliver endnu vildere denne gang. Det er sidste chance hvis man vil opleve Fifty Shades i biograferne og så samtidig prøve produkterne af," siger Kristoffer Hjerrild i pressemeddelelsen.

Det bliver endnu vildere denne gang

I 2015 kunne man hos Winkwink ikke følge med, da filmen kom ud, og i 2017 blev der solgt så mange piske, at man ikke kunne skaffe flere efter den første uge efter filmen udkom. Derfor har webshoppen denne gang dobbelttjekket for at sikre, at den er klar til den øgede volume de kommende måneder.

"Sidste gang havde vi ikke købt nok piske, men denne gang er lageret fyldt op, og vi har ansat ekstra bemanding til vores lager i Aarhus, så vi kan følge med salget de næste par måneder," fortsætter Kristoffer Hjerrild i pressemeddelelen. 

jwh

Publiceret: 06. Februar 2018 17:15

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus