Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ny, stærk signing af AGF: Jakob Ankersen ny mand i den hvide trøje

AGF har indgået en treårig aftale med Jakob Ankersen

På dagen, hvor AGF's Superliga-trup mødte ind til den første træning efter sommerferien, kan klubben også præsentere en ny spiller.

Klubben har  indgået en aftale med den 26-årige midtbanespiller, Jakob Ankersen, der kommer til Aarhus fra den belgiske klub Zulte Waregem. Før sit ophold i Belgien spillede Jakob Ankersen i IFK Göteborg, hvor det i 57 kampe blev til 13 mål.

Det skriver AGF i en pressemeddelelse.

Nu fortsætter han karrieren i AGF, hvor han op til den nye sæson tiltræder på en treårig aftale.

Sportschef Peter 'PC' Christiansen glæder sig over, at Ankersen har valgt AGF som sin nye klub.

"Vi får en hurtig og dynamisk spiller til klubben, som i sine tidligere klubber har vist sin klasse som en målfarlig, aggressiv og dygtig spiller, der var en profil i Superligaen såvel som i Allsvenskan. Så Jakob er en spiller, vi med rette kan have store forventninger til. Han har den rigtige mentalitet, selvtillid og ærgerrighed, og det er en spillelysten og parat spiller, vi får til AGF, hvor vi glæder os meget til, at Jakob støder til truppen på Fredensvang," siger Peter 'PC' Christiansen.

Den nye AGF'er startede sin karriere i fødebyen Esbjerg hos EfB. Efter flere succesfulde sæsoner i vestkyst-klubben, hvor det blev til 122 kampe og 25 mål, skiftede han i februar 2015 til IFK Göteborg. 30. januar i år skiftede Ankersen til den belgiske klub Zulte Waregem, men nu er han tilbage i Superligaen, efter AGF har købt ham fri i Zulte Waregem.

"Jeg er meget glad for, at det er lykkedes at komme til AGF. Det er en stor klub med en flot opbakning, og holdet spiller en god gang energisk og aggressiv form for fodbold, der tiltaler mig. Nu glæder jeg mig til at møde mine nye holdkammerater og komme i gang med arbejdet op til den nye sæson, hvor jeg skal bidrage med mine kvaliteter og med hårdt arbejde forhåbentlig være med til at gøre en forskel," siger Jakob Ankersen, der har første arbejdsdag i AGF på mandag. Her får han nummer 7 på trøjen.

dp

Publiceret: 21. Juni 2017 14:31

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!