Foto: Google Maps
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Nu rykker anlægsgartnerne ind: Glemt byrum nær Klostertorv skal indbyde til ophold

Gangstier og buske på Vor Frue Kirkeplads bliver erstattet med græs

Fra onsdag og resten af september rykker anlægsgartnere ind på pladsen foran Vor Frue Kirke i Aarhus C for at bringe nyt liv til det glemte byrum.

Først skal de gamle buske og gangstier fjernes, hvorefter der sås græs på hele pladsen, oplyser Aarhus Kommune i en pressemeddelelse.

Løsningen er resultatet af en dialog mellem Vor Frue Kirke, Vestergadeforeningen og Teknik og Miljø, hvor forskellige muligheder er blevet diskuteret.  

”Det er et af byens skjulte steder, som har et stort uforløst potentiale. Nu åbner vi pladsen op og skaber et byrum, som indbyder til ophold. Jeg er spændt på at se, hvordan aarhusianerne tager det til sig og gør stedet til deres eget,” siger Kristian Würtz (S), rådmand for Teknik og Miljø.  

Planen er, at byrummet skal testes, inden der eventuelt bliver lavet yderligere forbedringer. Blandt andet er forventningen, at den gentænkte plads vil danne ramme om mindre arrangementer.

Netop denne del af byen har manglet et sted til mindre events, og det behov bliver nu mødt.  

”Vi vil se, hvordan aarhusianerne bruger pladsen, inden vi iværksætter flere tiltag på pladsen. Nu bliver den i første omgang åbnet op, og hvis der efterfølgende eksempelvis bliver efterspurgt siddepladser, er vi klar til at se på det,” siger Kristian Würtz.   

Arbejdet på pladsen tager resten af september, men græsset vil først være vokset frem i foråret 2018.

dp

Publiceret: 12. September 2017 10:17

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Aarhus
Seneste
Lokalavisen Aarhus
Mest læste
Lokalavisen Aarhus
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt