Anders Antonsen håber og tror på, at han kan genvinde DM-titlen. Foto: Ritzau Scanpix/ Jens Dresling
Anders Antonsen håber og tror på, at han kan genvinde DM-titlen. Foto: Ritzau Scanpix/ Jens Dresling
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Nu er aarhusiansk badmintonkomet DM-favorit: “Jeg kan slå alle i verden”

Lokalavisen Aarhus har fanget Anders Antonsen til en snak om dalende formkurve, drømme og DM

Af Martin Jørgensen
Indledende Aarhus-kampe, du ikke må gå glip af
  • Herresingle: Anders Antonsen (Aarhus AB) 8. februar 18.30
  • Herredouble: Anders Skaarup Rasmussen (Højbjerg) og Kim Astrup Sørensen 8. februar 20.00
  • Damedouble: Marie Louise Steffensen (Højbjerg) og Anne Katrine Hansen (Aarhus AB) 8. februar 19.15
  • Mixdouble: Alexandra Bøje og Mathias Bay-Smidt (Aarhus AB) 8. februar 17.00

Anders Antonsen er kun 20 år gammel, men han er allerede en del af verdenseliten. Sidste år slog han verdensmesteren Viktor Axelsen og den olympiske mester Chen Long.

Kometen fra Aarhus er lige hjemvendt fra en tre uger lang tur til Asien, hvor resultaterne ikke har flasket sig.

“Det har ikke været specielt godt, og mit spil har været for bølgende. Jeg har egentlig følt mig tilpas både fysisk og i kampene, men spillet sad ikke, som det skulle,” siger det unge håb umiddelbart efter at være landet i Danmark som følge af sit nederlag i India Open.

Vejen til DM-guld

Nu er Indien, Indonesien og Malaysia skiftet ud med Aarhus, hvor danmarksmesterskabet venter på banerne ved Ceres Park & Arena. Trods svigtende formkurve i det asiatiske, er det unge talent positiv forud for kampen om det danske mesterskab.

“Jeg tror og håber på, at jeg kan få noget bedre spil i gang, og det får jeg også brug for. For jeg kommer til at stå overfor nogle formstærke spillere,” siger Anders Antonsen, der som én af de topseede spillere lægger ud i kvartfinalen, hvor det endnu ikke er sikkert, hvad modstanderen hedder.

Sandsynligheden for at løbe ind i Emil Holst eller Hans-Kristian Vittinghus på et senere tidspunkt i turneringen er dog stor.

LÆS OGSÅ: Verdensstjerne melder fra til DM

Førstnævnte er den lavest seedede af de to, men alligevel er han en modstander, som Anders Antonsen har respekt for.

“Det er en rigtig farlig spiller på sine gode dage, så det bliver en udfordring,” fortæller verdens nummer 13, Anders Antonsen, der også er klar over Hans-Kristian Vittinghus' færdigheder:

“Vittinghus er også en meget dygtig spiller, som er formstærk. Vi har tit tætte kampe mod hinanden, så det bliver spændende, hvis vi kommer til at møde hinanden.”

Hjem til Aarhus

Sidste års DM-guld vækker fantastiske minder for Anders Antonsen, der ser frem til at spille på hjemmebane.

“Sejren til DM sidste år var en rigtig stor oplevelse for mig, og det var ét af de største resultater i min karriere. Det var et vendepunkt for mig, for det gav en masse omtale, og samtidig var det også startskuddet til et godt år 2017,” siger Anders Antonsen, der ser frem til at komme hjem og spille i Ceres Park, der ligger kun 500 meter fra barndomshjemmet.

2017 har været et godt år. Den unge Antonsen er kravlet op ad verdensranglisten, og er nu placeret som nummer 13 i verden, hvilket altså gør ham til den bedstplacerede dansker efter Viktor Axelsen.

LÆS OGSÅ: Ekspert vil have alle stjernerne til DM

“Jeg ser mig selv lige ude foran top otte i verden. Jeg føler, at jeg banker på til verdenstoppen, og jeg ved, at jeg kan slå alle spillere i verden. Det kræver dog, at jeg får lagt noget mere fysik på og får hævet både mit bund- og topniveau,” fortæller badmintontalentet, der i 2018 håber at hive en Super Series-titel hjem.

Men inden han kan løfte én af de helt store pokaler, venter kampen om det danske mesterskab, og det glæder Anders Antonsen.

“Det er Aarhus. Det er tæt på min hjemmebane og min by, så jeg glæder mig meget til at komme hjem og spille foran venner og bekendte. Turneringen har en særlig betydning for mig, og det ved jeg også, at den har hos mange andre i herresingle. Man vil gerne være den bedste og sætte de andre på plads.”

Første kamp for Anders Antonsen er torsdag 8. februar klokken 18.30.

Publiceret: 07. Februar 2018 09:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

Lokalavisen Aarhus
Seneste
Lokalavisen Aarhus
Mest læste
Lokalavisen Aarhus
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt