“Jeg er glad for, at det ikke er mig, men fundamentet, som er nomineret til prisen Aarhus Takker,” siger Steffen Rasmussen, som gerne ser, at alle de frivillige hos Fundamentet får masser af ros.
“Jeg er glad for, at det ikke er mig, men fundamentet, som er nomineret til prisen Aarhus Takker,” siger Steffen Rasmussen, som gerne ser, at alle de frivillige hos Fundamentet får masser af ros.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Nomineret til prisen Aarhus Takker: Skaber fundament for et bedre liv

Vi bringer her det andet portræt af de nominerede til Lokalavisen Aarhus’ og kommunens pris Aarhus Takker. Mød Fundamentet

Aarhus takker-prisen

Rådmand Thomas Medom (SF) og Lokalavisen Aarhus har i fællesskab stiftet ’Aarhus Takker’-prisen, der bliver uddelt på Rådhuset 19. november. Prisen og de 15.000 kroner bliver uddelt til en aarhusiansk ildsjæl, som har vist aktivt medborgerskab. I de kommende uger vil vi portrættere de fem nominerede, som er:
Annbritt Jørgensen og Steffen Sand, Skraldecaféen.
Fundamentet ved Steffen Rasmussen
Torben C. Bohnhardt, Headon.
Fadi Kassem, Kontaktstedet.
Den Nye Havn ved Mikal Yosef og Abdullah Asmaeel

Nomineret “Fundamentet er det sted du går hen, når du ikke ved, hvor du ellers skal gå hen,” sådan opsummerer Steffen Rasmussen essensen af Fundamentet, som han er stifter af og som er nomineret til prisen Aarhus Takker.

Hos Fundamentet, som holder til i Jægergårdsgade, kan alle udsatte borgere – alle som har et eller andet problem, de døjer med – få hjælp til at komme videre i livet.

70 frivillige og fem ansatte sørger for blandt andet økonomisk rådgivning, gældsrådgivning, psykologsamtaler, massage, fysioterapi og akupunktur, mens eksempelvis pædagoger tager udsatte unge med på ture.

For blot at nævne lidt af Fundamentets tilbud. Og det hele er ganske gratis.

“Udsatte borgere skal ikke fastholdes som udsatte, bare fordi de ikke har midlerne til at komme videre,” siger Steffen Rasmussen, som forklarer, at cpr-numre samt journaler ikke bliver brugt. De nuværende brugere er mellem 13 og 70 år.

Krammere hver dag

At gøre en forskel for udsatte borgere er praktisk talt hele Steffen Rasmussens liv. Derfor søsatte han Fundamentet i april 2014.

“Mit liv er ikke mit eget. Mit liv er et værktøj til at gøre en forskel for andre her i verden. Man kan ikke være lykkelig uden at gøre noget godt. Det tror jeg på! Der er 1000 uddannelser, jeg gerne ville tage – filosofi, historie, arkæologi, ægyptologi – jeg ville elske det for mig selv, men så er mit liv brugt på mig, og så er livet spildt. Jeg får så meget ud af det, jeg laver – og jeg får vildt mange krammere hver eneste dag. Jeg kunne ikke drømme om mere i livet,” siger Steffen Rasmussen, som har en månedsløn på blot 10.000 kroner før skat.

“Så det er ikke noget, man bliver rig af, men det er fandme vigtigt! Der er så mange mennesker, som er efterladt til sig selv i den her by,” fastslår stifteren af Fundamentet.

Derfor er det da også gået stærkt siden opstarten for blot halvandet år siden – behovet, særligt hos de unge, er nemlig stort i Aarhus, fortæller Steffen Rasmussen.

Med i budgetforliget

Fundamentet er drevet af fondsmidler samt midler fra dels foredrag, som Steffen Rasmussen holder, og dels penge fra hjemmesider, som han laver for folk.

De kommende to år er dog særlige. I år kom Fundamentet nemlig med i byrådets budgetforlig.

Det betyder, at en tredjedel af Fundamentets budget er på plads for 2016 og 2017 – tiltaget er således sikret i to år med tre ansatte. Og selvom det ikke er nok, så er det en rigtig god begyndelse.

Et lille tilskud til budgettet er dog i vente for Fundamentet – for med nomineringen til prisen Aarhus Takker følger minimum 2.500 kroner.

Hvorvidt Fundamentet får 2.500 eller 15.000 kroner, som vinderen løber af sted med, bliver afsløret til et arrangement på Aarhus Rådhus 19. november.

Om nomineringen til prisen siger Steffen Rasmussen:

“Ofte er det mig, som får al “credit” – det er unfair. For det er i lige så høj grad alle Fundamentets mange frivillige og andre ansatte, som fortjener rosen. Derfor er jeg også glad for, at det ikke er mig, men fundamentet, som er nomineret til prisen Aarhus Takker.”

Publiceret: 28. Oktober 2015 16:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Aarhus
Seneste
Lokalavisen Aarhus
Mest læste
Lokalavisen Aarhus
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!