Som første teater i verden er det lykkedes Aveny-T at få lov til at dramatisere Skam, som har kørt for totalt udsolgte huse og er blevet forlænget tre gange. Nu kommer den anmelderroste forestilling til Aarhus i Musikhuset. Foto: Pernille Kaalund
Som første teater i verden er det lykkedes Aveny-T at få lov til at dramatisere Skam, som har kørt for totalt udsolgte huse og er blevet forlænget tre gange. Nu kommer den anmelderroste forestilling til Aarhus i Musikhuset. Foto: Pernille Kaalund
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Musikhusets nye program er 'drittkul'

Aveny-T's meget roste teaterversion af Skam kan i efteråret ses i Musikhuset, der nu er klar med programmet for 2018

Af Bente Tahmasbi Hansen
Tre hit:
  • Skam har på Aveny-T været totalt udsolgt og er blevet forlænget tre gange. Musikhuset forventer samme store interesse i Aarhus.
  • Seebach - The Musical spår programchef Mette Kier til at blive den mest populære musical.
  • Harry Potter, James Bond og Ringenes Herre tegner til at blive totalt udsolgt, når symfoniorkesteret spiller soundtracket, mens filmene vises.

Der er noget for de unge, noget hyperlokalt, de helt store stjerner og alle genrer i dette års program for Musikhuset. Det bliver husstandsomdelt i denne uge til 170.000 hjem.

På bagsiden af det fremgår, at den verdenskendte og meget populære norske tv-serie, Skam, kan opleves i Aarhus som teaterforstilling. Den havde intet mindre end verdenspremiere i København i 2017 og har fået en række fem-stjernede anmeldelser.

“Vi ved, at det er en fantastisk forestilling, der trak masser af unge og deres mødre ind i teatersalen på Aveny-T, som har sat den op. Så vi glæder os meget til både stykket og til dette nye samarbejde med det københavnske teater,” siger progamchef Mette Kier.

Stykket indebærer blandt andet, at Musikhuset skal bygge en catwalk ud i salen. Og som noget nyt bliver der skoleforestillinger i det tæt pakkede musikhus i dagtimerne.

“Det har vi ikke prøvet før, men stykket her er oplagt og kan bruges i undervisningssammenhænge. Det er jo topaktuelt,” mener Mette Kier.

Samarbejde med filmbyen

En anden nyhed er endnu et nyt samarbejde. Hyperlokale Filmby Aarhus er involveret i produktionen af en ny film om den folkekære sanger, John Mogensen. Et hus på Casper Møllers Vej 25 i Risskov danner kulisse som John Mogensens hjem, når det vises udefra.

LÆS OGSÅ: Forfatter Synnøve Søe fundet død i sit hjem i Aarhus

Filmen har premiere i biograferne 8. marts, men allerede 6. marts er der gallapremiere i Musikhuset.

På den røde løber vil man kunne opleve Rasmus Bjerg, der spiller John Mogensen, Helle Fagralid, Troels Malling, Lars Ranthe og Peter Mygind. Ole Bornedal har instrueret.

Efter filmen byder aftenen på musikalske fortolkninger af John Mogensens klassikere.

Et sikkert hit

Der bliver i det hele taget masser af musik fra flere store danske navne hen over 2018.

Et godt bud på årets mest populære er Seebach - The Musical, der rammer Aarhus i april.

“Det bliver formentlig den bedst sælgende musical,” mener Mette Kier, der har set forestillingen.

“Fredericia Teater har haft en stor succes med forestillingen, der er topunderholdning. Den samler folk på tværs af generationer, fordi den handler om både Tommy og hans søn Rasmus Seebach.”

Verdensstjerner

Efter et forrygende kulturår i 2017, hvor antallet af solgte billeter satte rekord, har Musikhuset som mål at holde den høje standard i 2018.

“Vi har fundet ud af, at vi har publikum til både de smalle forestillinger som for eksempel moderne dans og de store navne. Vi gå derfor efter de internationale stjerner, for vi har de rette faciliteter til det,” siger Mette Kier.

Så i det kommende år vil Aarhus få besøg af en række store stjerner inden for rytmisk musik: Gregory Porter, Katie Melua, Melody Gardot og Cliff Richard, der har 60 års jubilæumsshow.

James Bond og Harry Potter

Et hus fuld af musik byder naturligvis også på klassiske højdepunkter i det kommende år.

Det nye koncept, hvor symfoniorkesteret spiller filmmusik live, mens filmen vises, var i 2017 en totalt udsolgt succes.

Derfor kommer der mere af det i 2018.

Ringenes Herrer spiller igen. 60 procent af publikum til det varunder 30 år - og Musikhuset vil så gerne have unge gæster i symfonisk sal.

LÆS OGSÅ: Legendarisk musical på dansk for første gang: Chess kommer til Aarhus

Derfor kommer også Harry Potter og James Bond-filmen, Casino Royal, op. Det er den med Mads Mikkelsen og Jesper Christensen i rollerne som skurke.

Også israelske Daniel Branbaim kan opleves sammen med en gruppe talentfulde musikere fra hele Mellemøsten: Wdo hedder orkesteret.

Og legendariske Gidon Kremer, som har samlet unge, dygtige baltiske musikere.

Publiceret: 17. Januar 2018 07:41

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

Bøger