Jan Jønck drøner videre med sin motorsportskarriere for Aston Martin-teamet-
Jan Jønck drøner videre med sin motorsportskarriere for Aston Martin-teamet-
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Motorsportsmekka: Jan Jønck skal køre for stort engelsk hold

Skødstrup-talent skifter til Aston Martin i British GT-klassen

Af Kim Skovrup Andersen

Det lokale motorsportstalent Jan Jønck skifter til Macmillan Racings GT4 Aston Martin-team i British GT. Det bliver hans første sæson i GT racing, og han rykker dermed op fra formelvogne. Jønck deltog i det britiske BRDC Formel 3 mesterskab i 2016 efter at have kørt ADAC Formel 4 i 2015.

”Jeg er glad for at byde Jan velkommen til familien. Han har vist sin hurtighed i gokarts og formelvogne og passede perfekt på holdet under vores seneste test på Portimao,” siger teamchef David Macmillan i en pressemeddelelse.

Jønck testede første gang Macmillan AMR's Aston Martin Vantage GT4 før jul og var tilbage bag rattet på holdets seneste tur til Portugal, hvor Jønck deltog i en eksklusiv Aston Martin Racing-test.

”Jeg følte mig meget komfortabel med holdet og bilen lige med det samme. Atmosfæren på teamet er god, og der er en virkelig god arbejdsmoral. Jeg håber, at vi vil være i stand til at gå efter podiepladser lige fra starten af sæsonen,” siger Jan Jønck, der bor i Skødstrup.

”Storbritannien har altid været et mekka for motorsport, og jeg glæder mig til at udvikle min karriere i England, der er et fantastisk sted at køre. Det britiske GT-mesterskab er en af de mest konkurrencedygtige serier i Europa med masser af internationale kørere og teams. Banerne er gode, og blandingen af GT3 og GT4 skaber et meget konkurrencedygtigt og spændende race,” siger den 18-årige gymnasieelev, som går på Risskov Gymnasiums 4-årige Team Danmark-linje.

“Bilen er helt klart hurtig, og den føles virkelig god at køre. Jeg har virkelig nydt testdagene sammen med Macmillan AMR, og jeg ser frem til de noget længere løb, som er helt nyt for mig, og jeg glæder mig virkelig til at køre i to- og tretimers løb. Det kommer til at være en ny og unik oplevelse for mig, og det er nok det, jeg mest ser frem til,“ siger han.

Fremadstormende talent

Og teamchef David Macmillan mener alt er nu på plads til at køre den første sejr hjem. Jønck skal køre på hold med engelske William Phillips.

“Kombinationen af Jan og Will er enormt spændende. Vi er på vej ind i vores anden sæson i GT4 med to fremadstormende unge talenter og har allerede et års erfaring i British GT. Vi har været på udkig efter en kører, der passer godt ind på holdet, og jeg er overbevist om, at vi med Jan har fundet den sidste brik i vores puslespil. Macmillan AMR er en tæt sammentømret familie, og den måde Jan problemfrit har været en del af teamet begge gange, han har testet for os, har givet os al den tillid, som er afgørende for den hårde kamp i GT4,” siger teamchefen og tilføjer:

“Sidste sæson brugte vi på at lære vores håndværk. I år går vi målrettet efter podieplaceringer, og forhåbentlig vinder vi løb. Vi mener, vi har alle brikkerne på plads, og især med støtte fra Aston Martin Racing. Vi kan næsten ikke vente med at komme til Oulton Park og få sæsonen skudt i gang”.

Det første løb køres 15.-17. april.

Sådan ser den bil ud, som Jan Jønck skal prøve kræfter med i British GT-klassen.
Sådan ser den bil ud, som Jan Jønck skal prøve kræfter med i British GT-klassen.
Publiceret: 16. Marts 2017 06:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Aarhus
Seneste
Lokalavisen Aarhus
Mest læste
Lokalavisen Aarhus
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt