Kristine og Michell har erfaring fra blandt andet Substans, Ferdinand, MASH og Malling & Schmidt. Parret mødte hinanden, da de arbejdede på Substans.
Kristine og Michell har erfaring fra blandt andet Substans, Ferdinand, MASH og Malling & Schmidt. Parret mødte hinanden, da de arbejdede på Substans.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

’Møf’ skal forene køkkenet og gæsterne

Aarhus’ måske yngste restauratører åbner intim madbar på Vesterbro Torv, hvor køkkenet er kommet i centrum

Den hedder hverken muh, øf, meth eller bøf, men Møf.

Det nye skud på den aarhusianske restaurantstamme er et usædvanligt sted på mange måder, og Lokalavisen fik en snak med stedets kokke/opvaskere/rengøringsfolk/ejere, kæresteparret Kristine Wacher Rødbro og Michell Nielsen her op til restaurantens åbning.

Først og fremmest, hvad i alverden betyder møf?

“Møf er kokkeslang for, når alting spiller og ingredienserne går op i en højere enhed og rammer den perfekte smag. Det er et ord, vi har brugt rigtig meget. Det har et glimt i øjet, er uhøjtideligt, og så har det samtidigt meget stor betydning for os personligt,” siger Michell.

I er begge 27 år gamle. Er I ikke for unge til at starte selv?

“Nej, det synes vi ikke. Vi har begge masser erfaring fra tidligere jobs, og det er nu, vi skal kaste os ud i det. Det er nu, vi har energien, og det er for hårdt om 5-10 år,” siger Kristine.

Ingen nervøsitet

I løber en stor risiko. Ligger I søvnløse om natten?

“Nej, men vi har da sommerfugle i maven. Man er jo nødt til at tænke, at det nok skal gå. Men vi har aldrig set det som en mulighed ikke at starte op selv.

Bankerne ved jo også, at restaurationsbranchen er risikabel, så man stifter jo heller ikke bare gæld på flere millioner. Derfor har vores familier og venner også været involveret i alt hernede. For eksempel har familien hjulpet med alt fra syning af gardiner til design af logo,” fortæller Kristine.

Er I ikke nervøse over, at presset skal gå ud over parforholdet?

“Vi har arbejdet tæt sammen før, og der gik det rigtig godt.

Vi er et godt team, så det er vi ikke så nervøse for,” siger Michell.

Kontakt til kunderne

Hvad er visionen for Møf?

“Det skal først og fremmest være intimt og hyggeligt. Vi vil gerne involvere gæsterne lidt, og vi vil gerne have stemningen ned på jorden.

Og så skal køkkenet have en langt mere fremtrædende rolle i restauranten. Vi elsker selv at gå på madbar i udlandet, og vi vil virkelig gerne have traditionen til landet. Og når det kun er os, der skal lave maden her, vil vi jo også gerne have mulighed for at have kontakt med kunderne,” forklarer Michell.

Hvad slags mad laver I på Møf?

“Det nærmeste, vi kan komme på en definition, er nok 'tro mod den danske sæson'.

Vi har begge været meget låste før i forhold til, hvad vi kunne lave af retter, og hvad vi måtte bruge af ingredienser, så nu vil vi gerne give os selv noget mere råderum. Men omdrejningspunktet er stor smag, kreativitet og så danske råvarer som muligt.” Slutter Kristine.

Møf vil have ni forskellige retter på menuen, og planen er, at menuen skal skiftes månedligt. Bortset fra bøffen og kagen. Prisen vil ligge på 295 kroner for tre retter.

Publiceret: 11. September 2014 07:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!