Store Sal i Musikhuset
Store Sal i Musikhuset
Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Millioner til klassisk musik i verdensklasse i Musikhuset

Takket være god økonomi og en gavmild fondsdonation præsenterer Musikhuset de kommende år store klassiske musikstjerner i Aarhus

Klassiske musikelskere kan godt begynde at glæde sig til at opleve de helt store navne på den klassiske stjernehimmel lige i hjertet af Aarhus. Det skyldes ikke mindst en generøs donation fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, der har valgt at tilgodese Musikhuset med i alt tre millioner kroner.

Den fornemme donation har til formål at sikre et løft af Musikhusets klassiske program over de næste tre år, skriver Musikhuset i en pressemeddelelse.

”Vi er meget begejstrede for den flotte donation fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond. At være Nordens største musikhus forpligter, også inden for klassisk musik. Ikke mindst i en by som Aarhus, hvor borgerne elsker kunst og kultur. Vi er begunstigede med Aarhus Symfoniorkester og Den Jyske Opera, som gør det særdeles godt. Musikhuset præsenterer hvert år spændende klassiske navne for et engageret og kvalitetsbevidst publikum. Med denne donation har vi muligheden for at løfte niveauet yderligere og give vores gæster endnu flere enestående klassiske oplevelser,” siger direktør i Musikhuset, Jan Christensen.

Allerede på tirsdag vil gæster i en fuldstændig udsolgt Symfonisk Sal opleve det første resultat af Musikhusets satsning.

Her skyder den internationale stjernedirigent Daniel Barenboim sin internationale koncertturné i gang, og træder op på scenen med sit West-Eastern Divan Orchestra.

dp

Publiceret: 21. April 2017 09:39
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt