Nanna Bøttcher spiller med i teaterkoncerten ’Momentet’, hvor L.O.C.’s raptekster bliver fortolket og sat sammen i nye musikalske genrer for at give teksterne et nyt spillerum.
Nanna Bøttcher spiller med i teaterkoncerten ’Momentet’, hvor L.O.C.’s raptekster bliver fortolket og sat sammen i nye musikalske genrer for at give teksterne et nyt spillerum.
Foto: Stine Østergaard
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Mere end bare pik og patter: L.O.C.-tekster bliver pakket ud af den hårde skal

I ’Momentet’ bliver L.O.C.’s tekster taget ud af den hårde rap-indpakning, foldet ud og svøbt i nye musikalske genrer

Af Stine Østergaard

“Indpakningen kan godt virke skræmmende,” siger Nanna Bøttcher og hentyder til den hårde, drengerøvsagtige attitude, som L.O.C. og andre rappere har indhyldet deres musik i.

Nanna Bøttcher spiller med i teaterkoncerten 'Momentet' på Aarhus Teater, som tager udgangspunkt i L.O.C's tekstunivers.

Men så er det godt, at hun og de andre i stykket har sat sig for at tage teksterne ud af deres barske indpakning og brede dem ud, så flere kan få del i et tekstunivers, der har overraskende meget at sige til alle uanset alder og køn.

I stedet for deres vanlige musikalske indpakning bliver teksterne sat ind i alle mulige andre genrer i en forestilling, som byder på alt fra swing, country og gospel til spoken word, singer/songwriter og charleston.

Mere end sex og stoffer

“Undskyld so” og “her er min pik, kan du tilgive den” synger L.O.C. i 'Undskyld'. Mange vil hurtigt tænke, at teksterne repræsenterer et nedsættende kvindesyn. Men det handler om at prøve at se teksterne med nogle andre briller på.

“Hvis man kun fokuserer på det kvinderundertrykkende i teksterne, så graver man grøfter og forstærker det meget mere. For mig handler teksterne om en sult eller en længsel efter noget. I sangene bliver det ofte en sult efter kvinder, sex og stoffer, men går man dybere ned, finder man de her universelle følelser af angst, vrede, længsel og tomhed,” siger Nanna Bøttcher, som også selv først for nyligt har fået øjnene op for teksterne af den aarhus-fødte rapper med det borgerlige navn Liam O'Connor.

Ifølge Nanna Bøttcher bliver der i teksterne pillet ved noget meget menneskeligt.

“Vi vil bare gerne mærke. Og mere vil have mere! Den følelse kender vi alle. Om det så er kærlighed eller absinth,” siger hun.

Når man lytter efter, er kvinder, sex og stoffer altså blot materialistiske eksempler på, hvad man kan sulte efter.

“Og så har L.O.C. mange flere spændende referencer end bare pik og patter, som mange fejlagtigt tror,” siger Nanna Bøttcher.

Det er på den 360 graders scene ’Scala’, at man kan opleve L.O.C.’s tekstunivers folde sig ud, og man kan komme helt tæt på. Foto: Petra Kleis
Det er på den 360 graders scene ’Scala’, at man kan opleve L.O.C.’s tekstunivers folde sig ud, og man kan komme helt tæt på. Foto: Petra Kleis

Bart set-up

Også i scenografien er noget af indpakningen taget af. Forestillingen foregår på den lille scene 'Studio'. Det bliver meget intimt, og der er mulighed for at komme rigtig tæt på detaljerne – også fysisk.

“Jeg håber, at publikum får en rusketur, og når at føle rigtig mange ting,” siger Nanna Bøttcher om forestillingen.

'Momentet' er for alle på tværs af køn og aldersgrupper. Ikke kun dem, som kan lide L.O.C. og rap. Tværtimod er meningen, at teaterkoncerten med de mange musikalske genrer skal åbne op for, at alle kan sætte sig ind i de meget menneskelige følelser, situationer og stemninger, som teksterne beskriver.

“Det er ikke bare et covernummer set-up. Selve forestillingen skal ses som en slags billeder, klip og fragmenter med de mange forskellige sange og deres handling og følelser,” forklarer skuespilleren.

'Momentet' har premiere på Aarhus Teater 8. november og spiller frem til 2. december.

Publiceret: 09. November 2017 18:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

Bøger
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt