”Her i Mathilde Fibigers Have blev Det Turkise Telt slået op for første gang. Der er så mange minder herfra. Jeg kan huske, hvordan festivalen dengang blev sluttet af med en spontan kædedans. Folk tog bare hinanden i hænderne og begyndte at danse,” siger Evrim Citirikkaya, som er en af hovedmændene bag Det Turkise Telt. Foto: Pia Nybo Gustavsen
”Her i Mathilde Fibigers Have blev Det Turkise Telt slået op for første gang. Der er så mange minder herfra. Jeg kan huske, hvordan festivalen dengang blev sluttet af med en spontan kædedans. Folk tog bare hinanden i hænderne og begyndte at danse,” siger Evrim Citirikkaya, som er en af hovedmændene bag Det Turkise Telt. Foto: Pia Nybo Gustavsen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Medskaber af Det Turkise Telt: ”Teen er vores stærkeste våben”

Avisen har mødt en af hovedmændene bag Det Turkise Telt. Han var bare 15 år gammel, da han var med til at udvikle det, og han tror aldrig, at han kommer til at stoppe. Teltet er hans hjertebarn

Af Pia Nybo Gustavsen
Fakta
  • Navn: Evrim Citirikkaya 
  • Født: 1993
  • Opvokset i Åbyhøj
  • Studerer Æstetik og Kultur på Aarhus Universitet
  • Bararrangementsansvarlig på Radar. 
  • Medstifter af Det Turkise Telt

Overalt er der mønstrede tæpper og farvestrålende puder, som indbyder til at slå sig ned. I luften svirrer en eksotisk duft af vandpibe og hjemmelavet mad. Stemningen er som taget ud af Istanbuls små sidegader, hvor de lokale sidder på lave taburetter, drikker te og lytter til en god klarinet. Men stedet er ikke Istanbul, og klarinetten er skiftet ud med tyrkisk sigøjnermusik blandet med afrikanske trommer. Stedet er Det Turkise Telt midt i Aarhus.

“Jeg glædes over alle, som besøger Det Turkise Telt. Jeg har det som om, jeg åbner mit hjerte og hjem op for dem,” siger Evrim Citirikkaya.

Han er 24 år gammel og er en af hovedmændene bag teltet.

“Det var min storebror og fætter, som kom på ideen om Det Turkise Telt, og jeg var den her 15-årige knægt, som var med på sidelinjen,” fortæller han.

Evrim er lige kommet hjem fra Tyrkiet, hvor han har besøgt sine bedsteforældre. Det gør han hver sommer.

“Deres dør er altid åben, og der kommer altid folk forbi fra nær og fjern - det gjorde der også denne gang, og huset var fyldt med mennesker,” siger han.

Gæstfriheden er gået i arv, og Evrim har taget den med sig til Det Turkise Telt.

“Tanken bag er, at koncerten ikke bare er den musik, du oplever. Det er det naturlige i at interagere med andre mennesker – også dem, du ikke kender. Derfor skal det være et trygt og hjemligt sted,” fortæller Evrim.

Til den hjemlige hygge bliver der tilsat nye toner.

”Det tiltaler mig at præsentere ens rødder på en ny måde, blandt andet ved at mikse forskellige musikalske stilarter. På den måde skabes hybriden, som Det Turkise Telt jo er,” siger han.

Samtale-te

Foreningen af det gamle og det nye blev skabt af de tre familiemedlemmer i 2009, og i 2010 blev festivalen afholdt for første gang i Mathilde Fibigers Have.

”Vi havde ikke så mange penge, så vi tog rundt til familiemedlemmer og lånte tæpper og pynteting til teltet,” fortæller Evrim.

Navnet, Det Turkise Telt, var på plads fra begyndelsen. Turkis er en blandingsfarve og symboliserer blandingen af musik og mennesker i teltet.

”Vi slog bare et telt op, rykkede nogle musikere ind, og så håbede vi bare, at folk ville komme forbi,” siger han.

Og det gjorde folk.

“Folk væltede ind. Det er en meget lille plads, men på grund af den stemning, som blev skabt, føltes det som verdens største plads,” fortæller han.

Siden fik teltet vokseværk, og til sidst var der ikke plads nok.

“Teltet kunne ikke blive større, så vi rykkede til Musikhushaven. På den måde kunne vi have flere telte, og festivalen kunne udvikle sig.” siger han.

Det Turkise Telt har slået pløkkerne i på den mest centrale plads i Aarhus midt mellem alle de store kulturinstitutioner. Rammerne er lige så vigtige som musikken.

“Vi gør en stor dyd ud af at lægge tæpper og puder ud. Det skal være hyggeligt, og så skal der være te,” siger Evrim.

For der er noget med te.

“Teen er det helt centrale. Den skaber ro og tryghed og får folk til at slappe af - den får folk til at tale sammen. Derfor er teen vores stærkeste våben til at få folk til at mødes” fortæller han.

Teen kalder på ro og hinandens selskab, og te kan noget, som alkohol ikke kan.

“For nogle dele af Aarhus kan det være skræmmende, at så stor en del af kulturen er centreret omkring alkohol. Der er en anden stemning, og det er noget helt andet, man taler om, når man drikker te, end når man drikker øl. Stemningen og teen er det, som adskiller os fra de andre festivaler. ” siger Evrim.

I år vil man kunne opleve teater, filmvisning og dans i Det Turkise Telt. Pressefoto fra Det Turkise Telt under festugen sidste år.
I år vil man kunne opleve teater, filmvisning og dans i Det Turkise Telt. Pressefoto fra Det Turkise Telt under festugen sidste år.

Profetien

Iværksættergenet ligger til familien, og det er ikke første gang, at de tyrkiske vinde har blæst gennem Aarhus. Det gjorde de allerede i 1991, da Evrims far og onkel afholdte Den Tyrkiske Brise i Ridehuset. Det var en ni-dages festival med tyrkisk musik. I en 26 år gammel avisartikel siger Evrims far:

“Jeg håber, at dette initiativ, hvor folk kan mødes, bliver en tilbagevendende begivenhed hvert år i festugen.”

Faderens profeti skulle vise sig at holde stik – bare i en ny form.

”Dengang havde de et ønske om at fremvise tyrkisk kultur og musik. Vi har lavet en videreudvikling af deres koncept, og vi bestræber os på at samle Aarhus omkring fede oplevelser,” siger Evrim.

Deres indsats er blevet belønnet. For to år siden vandt Det Turkise Telt Danish Music Award World's pris for Årets Scene foran blandt andet Roskilde Festivalen.

”Det var vanvittigt, for 2015 var faktisk det værste år. Det regnede syv ud af festivalens ni dage, og der var mudder overalt,” fortæller han.

De høstede branchens anerkendelse, og året efter høstede de publikums, da Det Turkise Telt vandt AOA's pris for Byens Bedste Spillested.

I dag er Evrims storebror bestyrelsesformand, og sammen med tre andre studerende står Evrim for driften af teltet. I ryggen har han 165 frivillige.

”Det Turkise Telt er et produkt af de mennesker, som laver det. Lige så stor spredning, der er i musikken, lige så stor spredning er der i folks nationaliteter. Vi har blandt andet frivillige fra Aserbajdsjan og Bosnien,” fortæller Evrim.

Teltet er en non-profit organisation på ottende år.

”Det er glæden ved fællesskaber, der bærer det – og det er det, som skal bære det i mange år frem. Jeg kalder det, det aarhusianske fællesskab,” siger han.

Evrim har en ambition om, at det fællesskab skal vokse sig endnu større, men ikke for enhver pris.

” Vi vil gerne vokse fra, at det kun er frivillige. Men vi kommer aldrig til at være det sted, hvor der står et kæmpe banner.

Vi vil holde os tro mod dem, vi er. Hvis det skal forblive det telt, det er, og hvis vi skal bevare den stemning, der er, må det ikke blive for kommercielt. Vi vil bevare sjælen i det,” siger Evrim.

Det er en svær balancegang, og hvis teltet skal bestå, har de fortsat brug for støtte.

”Det er et gratis arrangement, og det er ikke en selvfølge, at Det turkise Telt er der hvert år. Vi er dybt afhængige af aktører, som støtter os, og af at folk kommer til festivalen,” siger han.

“Det Turkise Telt er blevet så stor en del af den, jeg er, så jeg kommer nok aldrig til at kunne slippe det. Det har overtaget mit liv,” griner Evrim Citirikkaya . Foto: Pia Nybo Gustavsen.
“Det Turkise Telt er blevet så stor en del af den, jeg er, så jeg kommer nok aldrig til at kunne slippe det. Det har overtaget mit liv,” griner Evrim Citirikkaya . Foto: Pia Nybo Gustavsen.

Arven

Det Turkise Telt er et familieforetagende. Evrims far og onkel er selvfølgelig med hvert år.

”Min onkel kan ikke lade være med at gå om bag disken og ekspedere, og mine forældre og min kæreste er med til at lave maden, som bliver solgt i teltet,” siger Evrim.

Han har en drøm om at gøre Det Turkise Telt til en fast del af Aarhus.

”Jeg kunne godt tænke mig, at det blev et lille hus, hvor folk kan mødes året rundt, og hvor man kan spise sammen og opleve kunst. Sådan var det også hjemme hos os, da jeg var barn,” siger han.

Gæstfriheden fra bedsteforældrene i Tyrkiet gik nemlig også i arv til Evrims forældre.

”I mit barndomshjem var der altid mange mennesker. Både familie, venner og naboer kom forbi til mad og te. Alle var velkomne,” fortæller han.

Som Evrims far plejer at sige:

”Der er altid venner, som man ikke har mødt endnu.”

I Det Turkise Telt kan du smage på mad, du ikke har smagt før og møde mennesker, du ikke har mødt før. Selv interiøret er socialt. Arkitekter har nemlig designet møblerne, så de lægger op til, at man taler sammen. Pressefoto
I Det Turkise Telt kan du smage på mad, du ikke har smagt før og møde mennesker, du ikke har mødt før. Selv interiøret er socialt. Arkitekter har nemlig designet møblerne, så de lægger op til, at man taler sammen. Pressefoto
Publiceret: 13. August 2017 11:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

Bøger
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt