Overalt langs Nordre Strandvej bliver forbipasserende tilbudt mad og drikke. Her er det udsigten fra Strandvejens Bageri, som er vejens ældste bageri.
Overalt langs Nordre Strandvej bliver forbipasserende tilbudt mad og drikke. Her er det udsigten fra Strandvejens Bageri, som er vejens ældste bageri.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Med Nordre Strandvej som bagtæppe

Nordre Strandvej har udviklet sig fra at være en lidt søvnig vej til at blive et mad-mekka med masser af forskellige tilbud

Nordre Strandvej har gennemgået en forandring de seneste år, for velhaverkvarterets hovedpulsåre har tiltrukket det ene sted efter det andet, hvor man kan få noget godt til ganen.

På en strækning på to kilometer fra syd finder man Lisager, Risskov Vinlager, restauranten Nordrestrandvej, Strandvejens Bageri, Emmerys, Jama Ost, Risskov Sushi, Pips Pizza, Restaurant Fedet, Okkels is, Lagkagehuset og Juice Stop til Miss D i nord.

Nogle af stederne har ligget der i årtier, andre halve og hele år, mens en enkelt stadig er på tegnebrættet.

Lokalavisen har talt med fire typer af fødevarebutikker om deres valg af Nordre Strandvej.

Stort potentiale

Simon Mogensen er indehaver af Restaurant Nordrestrandvej, som tidligere hed Deli'en.

For ham var beslutningen om at åbne placere sig på Nordre Strandvej indlysende.

“Da vi startede Deli'en i Jægergårdsgade i sin tid, havde vi virkelig fornemmelse af, at gaden havde et stort uudnyttet potentiale, hvilket vi jo fik ret i. Samme fornemmelse havde vi omkring Nordre Strandvej, da vi åbnede her,” forklarer Simon Mogensen og tilføjer:

“Jeg tror langt fra, at området er mættet endnu, og jeg kan kun forestille mig, at når erhvervslokalerne i fremtiden bliver tomme, rykker nye aktører fra fødevarebranchen ind.”

Simon Mogensen og hans tidligere makker havde egentlig ikke en decideret restaurant i tankerne, da de overtog lokalerne i sin tid.

“Jeg cyklede forbi dagligt, og en dag så jeg, lokalerne var til leje. På det tidspunkt var Irma lige lukket, og vi mente, timingen var god til en stor butik med specialiteter. Men som arbejdet skred frem, blev det mere og mere tydeligt, at her skulle være en restaurant. I dag er vores kunder i høj grad lokale, og de har taget rigtig godt imod os,” fortæller restauratøren.

Jama Ost har ligget på Nordre Strandvej i seks år, men virksomheden har eksisteret i 35 år.
Jama Ost har ligget på Nordre Strandvej i seks år, men virksomheden har eksisteret i 35 år.

Juice Stop til ny generation

Dorte Drachmann er indehaver af Juice Stop i Badstuegade og i Risskov.

For hende var det oplagt, at butik nummer to skulle ligge på Nordre Strandvej.

“Jeg bor selv i området, og jeg synes, der manglede et sundt alternativ på vejen. Stederne bliver mere og mere spændende, og der er flyttet en ny generation af børnefamilier til Risskov,” siger Dorte Drachmann.

For hende virker de 13 tilbud på to kilometer ikke truende.

“Jeg vil rigtig gerne se os som medspillere, og jeg synes vi kan noget forskelligt allesammen. Men det handler også meget om, i hvor høj grad de lokale borgere vil støtte op om de lokale butikker,” fortæller Dorte Drachmann og fortsætter:

“Jo flere butikker og steder, der kommer, desto flere kunder kommer der også til. Vi skal gøre Nordre Strandvej attraktiv for Risskov, Lystrup, Egå og Skødstrup.”

Simon Mogensen havde store forventninger til Nordre Strandvej, da han i sin åbnede restauranten. Forventningerne er ikke blevet mindre med tiden.
Simon Mogensen havde store forventninger til Nordre Strandvej, da han i sin åbnede restauranten. Forventningerne er ikke blevet mindre med tiden.

35 år med Jama Ost

I 1981 åbnede Jama Oste-engros i på Hørgårdsvej i Risskov, og i 1988 startede salget til private på samme adresse.

For seks år siden åbnede Jama Ost på Nordre Strandvej så.

“Det blev for småt i de gamle lokaler, så vi ville gerne have noget større. Nordre Strandvej var det eneste rigtige for mig, for jeg vil gerne ligge tæt på, hvor vi bor. Og så jeg kunne mærke en god udvikling dernede. Dengang var Irma og Emmerys jo lige åbnet, og det trak mennesker til,” siger indehaver Manfred Schedler og fortsætter:

“Det er jo ved at være ligesom i gode gamle dage, hvor Nordre Strandvej også var fuld af specialbutikker.”

Inden Emmerys åbnede på Nordre Strandvej, kørte mange fra Risskov ind til centrum for at købe brød.
Inden Emmerys åbnede på Nordre Strandvej, kørte mange fra Risskov ind til centrum for at købe brød.

Emmerys på foranledning

Emmerys er på nuværende tidspunkt den eneste kæde, som ligger på Nordre Strandvej. Før i tiden var der Irma, og til næste år kommer Lagkagehuset.

Administrerende direktør i Emmerys, Christian Wounlund, forklarer, hvorfor bageriet var så opsat på at komme til strandvejen.

“Risskov er en skøn bydel, og der er rigtig mange gæster i Risskov, som er vilde med det, vi står for; Kvalitet og økologi. Vi gør også meget ud af stemningen i butikkerne, og det er også noget, kunderne i Risskov påskønner. Og begge dele var usædvanlige på det tidspunkt,” forklarer Christian Wounlund og fastslår:

“Vi har altid troet på beliggenheden på Nordre Strandvej, og vi havde rigtigt mange kunder i butikkerne i Guldsmedgade og Bruunsgade, som efterspurgte en butik i Risskov.”

Der var ingen tvivl hos Dorte Drachmann om, hvor hendes butik nummer to skulle ligge; Nordre Strandvej.
Der var ingen tvivl hos Dorte Drachmann om, hvor hendes butik nummer to skulle ligge; Nordre Strandvej.
Publiceret: 17. November 2015 09:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!