Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Mand anholdt med shortsene nede.. under bænken

Manden blev afbrudt i sin middagsøl med et par venner

En 48-årig mand sad og drak øl på en bænk på Ryesgade i Aarhus, da han blev anholdt og sigtet for hæleri.

Klokken 11.10 kom et par betjente forbi bænken, hvor den 48-årige sad sammen med to venner og fik et par øl. Betjentene bemærkede, at der nedenunder bænken lå syv par spritnye shorts med prismærker på.

Da mændene på bænken blev spurgt, hvem der ejede shortsene, erkendte den 48-årige, at han havde købt dem af en person på gaden, selv om han vidste, de var stjålet.

Den 48-årige blev derfor anholdt og sigtet for tyveri. Efter anholdelsen gik betjentene en tur på Strøget med shortsene og fandt frem til den butik, de stammede fra. Her kunne en glad butiksassistent fortælle, at shortsene kort før var stjålet en udstilling i butikken. Shortsene kom helt uskadt retur, oplyser Østjyllands Politi.

mj

Publiceret: 11. August 2017 12:10

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere