De to værter hos MasVino. Foto: Aarhus Update
De to værter hos MasVino. Foto: Aarhus Update
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Madanmeldelse: Kenderens hemmelige mad- og vinbodega

Af Jan L. Pedersen, Aarhus Update
MasVino

Klosterport 4b
8000 Aarhus C

I en baggård, bag en anden baggård, i Klostergade ligger en vinbar. Det er i den rolige del at Latinerkvarteret. Den del som endnu ikke er invaderet af turister. Man skal vide, hvor den ligger, ellers kræver det lidt research. Du skal ind i porten ved Great Coffeé. Her er du i en baggård. Men fortsæt mod bunden af den, og med lidt held kan du se MasVino. Bygningen er en gammel fabriksbygning, dog en af de pænere og velbevarede. Jeg har været der før, men der var der proppet med gæster. Denne torsdag ved 17-tiden var der lidt mere ro. Skønt, med lidt fred til sin vin.

Meget eller rettere det meste af MasVinos vin er økologisk, og noget er tilmed biodynamisk. Fair nok. Den vin, vi drak, smagte helt og aldeles fremragende.

Så til maden

MasVino er en vinbar med mad, og ikke omvendt. Køkkenet er i baren. En ejendomsmægler vil kalde det et åbent køkken med udsigt. Pålægsmaskinen står for alt det, som kan gå ind under “charcuteri”. En ovn og en åben grill står for resten. Der er 11 mindre retter på menukortet - og her tæller en omgang oliven med som ret. Men husk på, at meningen er, at du skal supplere din vin med disse mindre serveringer - og ikke omvendt. En vigtig pointe.

Lidt gæster. Foto: Aarhus Update
Lidt gæster. Foto: Aarhus Update

Tiden står stille

Nu er spisning hos MasVino ikke nogen form for akkordarbejde. Tak for det. Dog var tjeneren hurtige med en flaske vand, to glas og en venlig velkomst. Dette skete, inden vi nåede at sætte os ned. Friskbagt surdejs-hvedebrød, oliven og lidt saltede mandler var klar fra start. Vores bestillinger var en lille omgang charcuteri. En mere traditionel omgang, som nærmest er en del af de aarhusianske vinbars-dna. Fire slags pølser. Det meste lavet på sortfodssvin og importeret fra Spanien. To oste. En Manchego og den danske Kry fra Unika. Det smagte godt, dog uden den store fantasi men uden tvivl en anbefaling herfra. Derimod kokkens udvalg sparkede røv. Fem retter til 290 kroner.

Grønne peberfrugter (Pimientos de padrón) grillet ved høj temperatur var en af serveringerne. Lidt bitre, lidt snackagtige, men smukt grillet, enkelt og velsmagende. De blev efterfulgt af papadums med letrøget smørfisk, rygeost og lakserogn. Perfekt fedme og en mørhed du skal lede længe. Den blev efterfulgt af en skål hjertemuslinger med brunet smør og citron.

En godt 36 måneders modnet serranoskinke med en sauce blanquette, boghvedevaffel og reven sort trøffel på toppen. Ingen snak, ingen ævl, intet lokalt, men smagen sparkede mig lang op i himlen. Vælg hellere dobbel op her. Sidste servering var grillet ribs med en lettere syrlig æblekompot. En kødfuld omgang, som kunne tage noget vin.

Brød og oliven. Foto: Aarhus Update
Brød og oliven. Foto: Aarhus Update

Gør det selv, Keld

Bestik og servietter stod i et glas. Intet galt i det. Stemningen var jordnær. Det samme kunne siges om betjeningen. Den ene tjener fyldte værtsrollen fint ud. Han fortalte om vinene, og hvad idéen var. Den var, ikke overraskende, at vin skal være være ukompliceret og let at drikke. Ikke at man ikke kan nørde vin, men det skal ikke være søvndyssende og opreklameret.

Vin, som er let at drikke

Umiddelbart burde al vin være let at drikke. Men noget vin drikker man bare uden at forholde sig synderligt til, hvordan det smager. Vi startede med lidt rosébobler, Clos Lentiscus Rosé Brut Nature fra Can Ramon Viticultors del Montgròs. Et par røde og lette glas vine fra Vins del Tros i regionen Terra Alta fulgte efter. De var nemme at danse med, og du skulle ikke forholde dig synderligt til noget. De smagte fremragende. MasVino importerer al deres vin selv. Priserne er sympatiske. Et stort glas koster fra 50 kroner.

Lidt vin. Foto: Aarhus Update
Lidt vin. Foto: Aarhus Update

Hvorfor er MasVino et besøg værd?

Det er der flere grunde til. Maden er overraskende god i vinbar-segmentet. Især deres små serveringer. Vinen er unik forstået på den måde, at man ikke møder den så ofte. Maden var god. Bedre end man typisk kan forvente på en vinbar - og nogle af serveringerne lammetævede dem, du får på byens “fine” restauranter.

Regningen løb op i 920 kroner for to personer. Det var inklusiv 4 x 2 store glas vin til hver og vand. Vi kunne fint have sluppet billigere. Meget billigere faktisk. Men det var ikke formålet.

Vi tog tilløb til at gå flere gange, men det var ikke let. Det er et positivt tegn, når man ikke har lyst til at tage afsked med et sted. Det at MasVino er godt gemt, elsker jeg. Her sidder du helt sikkert ikke i et udstillingsvindue, eller bliver invaderet af turister. Til gengæld får du glimrende vin, god og tilstedeværende betjening, fair priser, men ikke mindst en atmosfære og stemning, som er helt unik.

MasVino er Aarhus' bedst gemte vin- og madbar. De får hermed vores flotteste thumbs up!

De to værter. Foto: Aarhus Update
De to værter. Foto: Aarhus Update
36 måneders velhængt skinke hos MasVino. Foto: Aarhus Update
36 måneders velhængt skinke hos MasVino. Foto: Aarhus Update
Brød og oliven hos MasVino. Foto: Aarhus Update
Brød og oliven hos MasVino. Foto: Aarhus Update
Lækre ribs. Foto: Aarhus Update
Lækre ribs. Foto: Aarhus Update
Publiceret: 21. April 2017 15:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Aarhus
Seneste
Lokalavisen Aarhus
Mest læste
Lokalavisen Aarhus
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!