Juliette i Jægergårdsgade. 
Foto: Aarhus Update
Juliette i Jægergårdsgade. Foto: Aarhus Update
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Madanmeldelse: Hos Juliette får du fransk comfort food til gode priser

Af Sofie Duedahl Lauridsen, Aarhus Update
Juliette – Café & Brasserie

Jægergårdsgade 54
8000 Aarhus C
Tlf.: +45 86 21 54 54

På den charmerende Jægergårdsgade på Frederiksbjerg i Aarhus, ligger café og brasserie; Juliette. Juliette er et fransk inspireret brasserie, der tilbyder fransk comfort food fra menukortet, men også en ugentlig tavlemenu, i deres rustikke og hjemlige omgivelser.

Godt besøgt

Vi bestilte bord nogle dage før. et er nødvendigt, da der ofte er fuldt booket. Ved ankomst beslutter vi dog at prøve Juliettes lille gårdhave gemt bag brasseriet. Der er næsten sommerstemning (i hvert fald, når vi tænder for varmelamperne), da vi sætter os i den meget rustikke gårdhave.

Professionel, behagelig og uformel betjening

Tavlemenuen, menu de la semaine, byder på en tre-retters til blot 285 kroner (to-retters kan vælges til 215 kroner). Da vi sætter os til rette i gårdhavens havestole, bliver tavlemenuen præsenteret for os af den venlige tjener.

Vi mærker, hvordan både betjeningen og stemningen er dejlig uformel, idet vi også bliver præsenteret for det franske niche-vinkort og faktisk bliver anbefalet den billigste rødvin på vinkortet; Cháteau de Montfaucon (flaske: 259 kroner, glas: 54 kroner). Dette sker, efter at personalet har givet os et par store smagsprøver.

Et godt glas vin. Foto: Aarhus Update
Et godt glas vin. Foto: Aarhus Update

Byens (måske) bedste burger

I rustikke omgivelser får vi, selvfølgelig, serveret en rustik burger med rustikke håndskårne fritter. Navnet er Burger Teriyaki, og vi bliver hurtigt enige om, at alle bør møde den!

Teriyaki-saucen flyder ud og dækker smukt burgerens indhold, herunder en bagt tomat dækket af manchego ost. Man kan smage, at hver enkelt ingrediens tilføjet i burgeren er velovervejet: Smagfuld og saftig hakkebøf, manchego ost, bacon, bløde løg og svampe, salat, tomat, syltede løg og agurker. Juliette har i den senere tid eksperimenteret lidt med burgerbollen, og i dag får vi burgeren i en hjemmelavet mørk krydderbolle med den karakteristiske amerikanske og søde smag.

Teriyakien – ellers hyppigere brugt til kylling – fungerer fantastisk i burgeren, og vi bliver enige om, at Juliette har byens (måske) bedste burger!

God burger. Foto: Aarhus Update
God burger. Foto: Aarhus Update

Tre velsmagende retter til 285 kroner

Denne uges tavlemenu er kold tomatsuppe med rømørejer, filet mignon tandoori med couscous og pocheret fersken med citronsorbet. Igen mærker vi personalets varme, idet vi bliver tilbudt, at desserten ”selvfølgelig kan byttes ud med en hvilken som helst på det traditionelle menukort”.

Den kolde tomatsuppe, forretten, er serveret med rømørejer, sprøde kokosflager, sprøde brødflager samt anrettet med dild og creme fraiche på toppen. Der er ingefær i suppen, som giver en frisk spicy smag. Sammen med de sprøde kokosflager, der afgiver sødme og fedme, byder dette på en god balanceret smagsoplevelse.

Filet mignon tandoori med couscous, hovedretten, serveres med bagte gulerødder, syltede rødløg og grønt på toppen. Krydderiet tandoori anvendes især i det indiske køkken. Det understreger blot, hvordan Juliette vellykket lader sig inspirere fra andre køkkener end kun det franske.

Pocheret fersken med citronsorbet, desserten, serveres med hvid chokolade-creme. Citronsorbeten er hjemmelavet, hvilket afsløres af de små citronflager i sorbeten. Vi er vilde med det – for det smager af sommer.

Den kolde tomatsuppe. Foto: Aarhus Update
Den kolde tomatsuppe. Foto: Aarhus Update

Vores bedømmelse

Vi har alt i alt haft en god (smags)oplevelse, da vi forlader Juliette., hvor b Brasseriet er helt fyldt af besøgende gæster, hyggelig summen og et personale, der har overskud til at sende et stort smil og ”en god weekend” på trods af travlhed.

Tavlemenuen på Juliette skifter hver anden uge, hvilket giver os en god grund til at komme på Juliette allerede om to uger igen. En anbefaling herfra.

Bon Appetit!

Publiceret: 11. August 2017 15:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Aarhus
Seneste
Lokalavisen Aarhus
Mest læste
Lokalavisen Aarhus
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt