Falafel Bar på Frederiks Allé. Foto: Aarhus Update
Falafel Bar på Frederiks Allé. Foto: Aarhus Update
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Madanmeldelse: Falafel Bar - nok lidt for billigt

Af Pernille Søborg, Aarhus Update
Falafel Bar

Frederiks Alle 128
8000 Aarhus C
Telefon +45 32 15 75 54

På Frederiks Allé ligger en lille Falafel Bar. Det kalder de sig, i hvert fald. Et takeaway sted hvor der er få pladser til at spise både ude og inde. Stedet reklamerer med, at være byens billigste, og det trækker åbenbart kunder til, for der er godt gang i den lille biks. Falafler er in. Men kvaliteten er svingende. At foretrække er selvfølgelig de hjemmelavede. De findes hos Falafel Bar.

Et lille udvalg

Udvalget var til at overskue. En tallerken med falafel, pita og grønt, samt tre ruller/pitaer med kylling, falafel eller steak var der at vælge mellem. Vi tog en af hver. Den ene som menu med fritter og vand. Betjeningen var sød og smilende. Han ville dog gerne slå over i engelsk, og det gjorde vi så. Bestillingen havde han styr på, og samtidig bød han nye kunder velkommen med et “lige et øjeblik”.

Lidt mad fra Falafel Bar. Foto: Aarhus Update
Lidt mad fra Falafel Bar. Foto: Aarhus Update

En stor menu

Rulle med okse, fritter og sodavand til 59 kroner bestod menuen af. Ud over okse var den med løg og peberfrugt, salat, tomat og dressing. En lille rulle, hvor løg og peberfrugt var fremtrædende. De blev stegt lige inden, de kom i. Kødet gjorde ikke meget væsen af sig. Fritterne var lyse og alt for bløde. Intet sprødhed. Øv!

Rulle med okse. Foto: Aarhus Update
Rulle med okse. Foto: Aarhus Update

Krydret kylling

Rullen med kylling. Igen med stegte grøntsager, salat, tomat og dressing. Det var ikke den største rulle, men prisen var også kun 35 kroner. Kyllingen var let krydret, hvilket gav en okay smag. Salaten var friskskåret. Brødet var lidt sejt i det og gjorde intet godt for rullen. De to ruller blev piftet op med lidt chili, hvilket kan anbefales.

Pita med falafel

Dagens vinder var pita med falafel. Falafler er vegetarisk og laves blandt andet af kikærter, løg, hvidløg, koriander og frisk persille. I pitaen var der også tomat, røde og grønne pickles, hele mynteblade og salat. Falaflerne var hjemmelavede og sprøde. Der manglede dog smag i dem. Til gengæld var der smag i humussen og dressingen. Brødet ødelagde det dog desværre, da det kun var ristet på den ene side, så den anden var bleg, blød og våd.

Pita med falafel Foto: Aarhus Update
Pita med falafel Foto: Aarhus Update

Hjemmelavede falafler

Tallerken med falafel, hummus, salat, tomat, pickles, mynte, koriander, pita og dressing ved siden af. 6 pænt store falafler lå der i bakken. De var hjemmelavede og stegt i olie lige inden serveringen. Der var ikke så meget smag, men de var friske. Humussen var lækker. Den trak tallerkenen op og ved at dyppe falaflerne i den, blev det faktisk ret godt. En stor portion med frisk salat til 49 kroner.

Falafel. Foto: Aarhus Update
Falafel. Foto: Aarhus Update

Pris og kvalitet hænger sammen

Vi betalte 213 kroner for en tallerken, en stor menu, to ruller og en pita. Meget billigt for så meget mad, må jeg sige. Nok også for billigt. Det er lidt synd, at man ikke gør sig lidt mere umage, og så hæver priserne. Det vil jeg anbefale, at man gør.

Det mener vi

Falafler skal hitte på en falafel bar. Der er helt sikkert potentiale for falaflerne her. Men på nuværende tidspunkt er de ikke så ophidsende i sig selv. De er hjemmelavede, men der skal mere saft og smag i. Det er nok nærmere prisen, der trækker folk til. Det fås ikke meget billigere, men det ses også på størrelserne af rullerne og kvalitet. Hjemmebagt brød havde trukket niveauet op. Med mere skarphed, præcision og smag, så er der håb for lille Falafel Bar i Frederiks Allé. Hvis du er til billig mad, så er Falafel Bar en mulighed.

Publiceret: 21. Juli 2017 12:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!