22-årige Andreas Linde bor i Aarhus midtby og læser på Erhvrevsakademi Aarhus.
22-årige Andreas Linde bor i Aarhus midtby og læser på Erhvrevsakademi Aarhus.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Mad ud af huset hos Vitam

Ny hjemmeside samler de forskellige catering-løsninger til festen

Hvad gør du, hvis du skal holde barnedåb eller konfirmation, men ikke ved, hvem der serverer kalvesteg og crème brûlée?

Vitam er en ny hjemmeside, som samler de forskellige catering-løsninger til festen.

Bag virksomheden står to unge studerende, som læser multimediedesign på Erhvervsakademi Aarhus i Viby.

“Vi stod selv og manglede catering til et event. Vi oplevede, at der ikke var et samlet sted, hvor man kunne se anmeldelser, hygiejne-rapport, billeder og menuer fra leverandørerne i lokalområdet,” siger 21-årige Andreas Linde, som sammen med 22-årige Stefan Vinding Olesen står bag det nye koncept.

Krav til smileys

Vitam.dk gik i luften 1. februar. Foreløbig er der otte leverandører i Aarhus heriblandt Jacob Mad, Egå Slagteren og Det franske hjørne.

Hjemmesiden har tyve leverandører i hele Jylland, og de to iværksættere har selv kontaktet alle samarbejdspartnerne

“Siden 1. februar har hjemmesiden været besøgt af omkring 6000 personer. Vi er meget overvældet over interessen fra både kunder og leverandører,” fortæller Andreas Linde.

Han understreger, at det er vigtigt for de to studerende, at kunderne får en god oplevelse, når de køber catering, og derfor er de ikke bange for at sige nej til enkelte leverandører.

“Vi kvalitetssikrer alle. Vi besøger jævnligt leverandørerne og holder øje med deres hygiejne- smiley. Det betyder, at vi også har sagt nej til et par virksomheder, som ville være leverandører på portalen,” siger Andreas Linde og fortsætter:

“Hvis vi ikke kan stå inde for kvaliteten, skal kunderne heller ikke kunne bestille fra dem.”

Fransk eller pattegris?

De to studerende håber på at få flere leverandører med i fremtiden. Foreløbig er målet, at de har 50 leverandører på hjemmesiden inden året er omme.

“Vi vil gerne have, at forbrugerne kan vælge mange forskellige slags mad. Lige fra helstegt pattegris til fransk mad.”

Publiceret: 20. April 2014 07:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Aarhus
Seneste
Lokalavisen Aarhus
Mest læste
Lokalavisen Aarhus
112
ERROR: Macro disqus is missing!