Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Mårslet-skolebørn bør sikres sikker skolevej!

Kåre Th. Sørensen, Byrådskandidat Radikale Venstre, Langballevej 124, 8320 Mårslet

Aarhus Kommune bør imødekomme et fattigt ønske fra Mårslet Fællesråd om at gøre skoleelevers vej til skole mere sikker.

Uvist af hvilken årsag ønsker Aarhus Kommune ikke at udvide en 40 kilometer-zone med sølle 50 meter. Det vil ellers betyde, at stedet ved jernbanen, hvor en cykelvej krydser den meget befærdede Hørretvej, kommer med indenfor zonen med 40 kilometers fartbegrænsning.

De frivillige trafikvagter, der passer på børnene om morgenen, fortæller, at eksempelvis busserne ikke respekterer, deres stopsignal, når børnene skal hjælpes over vejen.

Nu bliver det mørkt om morgenen, og så er det et særligt slemt sted at skulle over vejen. Selv trafikvagterne er svære at observere for trafikanterne – specielt selvfølgelig i regn- og snevejr.

Og stien krydses jo ikke kun om morgenen. Når Mårsletbørnene skal til og fra fritidsaktiviteter om eftermiddagen eksempelvis i Mårslethallen, så kræver det også, at vejen passeres.

At rykke ”40-km-skiltene” blot 25 cykelpedaltråd mod nord – er det dog ikke et beskedent trafikønske, Aarhus Kommune her kunne opfylde overfor børn og trafikvagter i Mårslet?

Publiceret: 01. November 2013 15:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Aarhus
Seneste
Lokalavisen Aarhus
Mest læste
Lokalavisen Aarhus
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt