Troels Laursen (til venstre) og Kasper Schou står bag det nye Mårslet Madmarked, der ligger lige overfor SuperBrugsen. Planen er, at det skal minde om en gårdbutik, og de leger med tanken om, at der skal være bord og stole udenfor.
Troels Laursen (til venstre) og Kasper Schou står bag det nye Mårslet Madmarked, der ligger lige overfor SuperBrugsen. Planen er, at det skal minde om en gårdbutik, og de leger med tanken om, at der skal være bord og stole udenfor.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Mårslet Madmarked med lokalt islæt

Ny butik kun med specialiteter er åbnet i Mårslet lige overfor SuperBrugsen. Navnet er Mårslet Madmarked

Madmarked

Der er åbent i butikken onsdag-fredag klokken 12-18 og i weekenden klokken 10-16

Øl, bolsjer, is, kaffe, olier, honning og mange andre specialiteter er at finde på hylderne i det nyåbnede Mårslet Madmarked overfor SuperBrugsen.

Det findes sikkert også mange andre steder, men det specielle ved Mårslet Madmarked er, at der udelukkende er tale om lokale leverandører. Det betyder for eksempel, at blomsterne er fra Holme, honningen er fra Mårslet, og tulipanerne er fra Tiset.

“Mit fokus har været på de lokale producenter i stedet for masseproduktion fra for eksempel Frankring, Tyskland og Polen. Det har været vigtigt at finde små nichevarer, og det er lykkes,” siger Kasper Schou, der står for Mårslet Madmarked.

I samarbejde med brugsen

Han har været souschef i SuperBrugsen i Mårslet i syv år, og det er også Brugsen, der står bag Mårslet Madmarked.

Idéen til den nye butik kom, da Troels Laursen, uddeler i SuperBrugsen gerne vil tilføre noget nyt til byen i stedet for udlån af lokalerne, og nonfood-salg. Han samlede derfor nogle folk fra byen, heriblandt nogle af dem, der er med i projektet om multihallen.

I samlede flok brainstormede de på, hvad man kunne gøre ved lokalerne, og her var der hurtigt enighed om, at en butik med specialiteter ville være oplagt.

Og Troels Laursen er slet ikke i tvivl om, at der er et marked for butikken i Mårslet.

“Hvis vi ser bort fra København, Aarhus Centrum og andre store byer, så mener jeg, at Mårslet er et godt sted. Det er en forstad til Aarhus, folk har høj uddannelse og høj indkomst, og jeg mener, at segmentet her i byen passer godt til butikken,” siger han.

Der er en masse lokale specialiteter i den nye butik i Mårslet, og de arbejder på at få endnu flere af slagsen.
Der er en masse lokale specialiteter i den nye butik i Mårslet, og de arbejder på at få endnu flere af slagsen.

Fat i de andre byer

Deres ambition for Mårslet Madmarked er, at det bliver bæredygtigt økonomisk, og at folk uden for Mårslet får øje på butikken.

“Vi skal have fat i de andre byer i sydbyen,” siger Troels, og Kasper supplerer:

“Andre lignende steder er der proppet med folk, som kører efter det, så det må også kunne lade sig gøre her.”

En god start

Det er cirka en måned siden, at Mårslet-borgerne fik den nye butik, og indtil videre har de taget godt imod den.

“Den er et supplement til brugsen. Der er mange, der har brugt den til at købe værtindegaver. Kunderne har rost konceptet, og sagt, at det er et fedt initiativ, at der nu er noget her,” siger Kasper Schou.

De to herrer har ambitioner om, at sortimentet i butikken skal udvides, så der også kan købes madvarer og ikke kun specialiteter.

“Vi arbejder på at få et cafémiljø, grisekød, grøntsager og ungdyr i butikken,” siger Kasper Schou.

På den måde vil Mårslet Madmarked på mange måder komme til at minde om en gårdbutik.

Publiceret: 25. Marts 2015 16:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Aarhus
Seneste
Lokalavisen Aarhus
Mest læste
Lokalavisen Aarhus
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!