Ensom og forladt. Sådan ser det tidligere Lystrup Stadion ud i dag. Klubhuset og omklædningsrummet forfalder og er blevet udsat for hærværk.
Ensom og forladt. Sådan ser det tidligere Lystrup Stadion ud i dag. Klubhuset og omklædningsrummet forfalder og er blevet udsat for hærværk.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Lystrups nye skamplet bliver snart fjernet

Hvad skal der ske med det forfaldne fodboldanlæg i Lystrup, spørger lokal borger. Kommunen gør klar til nedrivning

Af Kim Skovrup Andersen
Lystrup Enge Idrætsanlæg
  • En læser har bedt redaktionen undersøge, hvorfor det tidligere idrætsanlæg forfalder. 
  • Du kan også få os til at undersøge noget, som du går og undrer dig over, når du færdes i dit lokalområde. Skriv til os på redaktion.aarhus@lokalavisen.dk

Som fritidsfotograf er 69-årige Søren Kæmpe fra Lystrup flittig bruger af området ved Egå Engsø. Men de seneste måneder er han også begyndt at bruge naturområdet på den anden side af Lystrupvej, hvor det Lystrup Enge Idrætsanlæg idrætsanlæg. Søren Kæmpe fotograferer et rigt dyreliv som rådyr og fugle, men han er noget forundret.

“Det gamle fodboldanlæg ligner simpelthen noget, der ikke er sandt. Områdets bygninger har været udsat for et voldsomt hærværk, og det pynter bestemt ikke, at der også bliver smidt en del affald på området. Jeg ved ikke, om folk kører videre og læsser deres affald her, hvis genbrugstationen ikke er åben. Jeg synes, det er synd, at det skal have lov at ligge sådan. Det inviterer til ballade og tiltrækker endnu mere affald,” siger Søren Kæmpe, som har boet i Lystrup siden 1972.

“Nu var vi lige kommet af med ruinerne fra plastikfabrikken (Den blev fjernet i 2015 efter at have stået og forfaldet i ti år, red.) på den anden side af vejen, og nu får vi så en ny skamplet. Var det mig, som borger i Aarhus Kommune, der efterlod et sådant svineri, var der sikkert ingen ende på alle de love og paragraffer, jeg ville blive slået i hovedet med,” siger han og tilføjer:

“Jeg ved ikke, hvad aftalen er mellem Lystrup IF og Aarhus Kommune er, men skal der ikke ryddes op, når man forlader området,” spørger Søren Kæmpe.

Lystrup IF's fodboldafdeling forlod moseområdet, der ikke var specielt egnet til fodbold, i efteråret 2013 og tog et nyt anlæg på adressen Indelukket i brug i april 2014.

Hos Lystrup IF Fodbold oplyser formand Torben Märcher, at bolden ligger hos kommunen.

“Det er et kommunalt anlæg, og som jeg har forstået det, er driften overgået til kommunen, da vi flyttede,” siger han.

Bygninger bliver ryddet

Hos Aarhus Kommunes Sport og Fritidsforvaltning er den ansvarlige for driften af kommunens udendørs idrætsanlæg, herunder 200 fodboldbaner, Rikke Schultz Nordentoft, ikke sikker på, hvad området skal bruges til i fremtiden.

I en mail til Lokalavisen Aarhus skriver hun: ...”Sport og Fritid har over en længere periode i samarbejde med Teknik og Miljø undersøgt mulighederne for at anvende en mindre del af arealerne og bygningen til anden fritidsaktivitet end fodbold. Desværre har bygningen været udsat for hærværk og ildspåsættelse, som har været af så voldsom karakter, at Sport og Fritid nu har besluttet, at huset ikke kan genanvendes, og derfor vil bygningen nu blive fjernet. Det er pt. uafklaret om en mindre del af arealerne vil komme i spil til anden fritidsmæssig aktivitet end fodbold. Selve boldbanearealet indgår som en del af det område, hvor Aarhus Kommune, Teknik og Miljø er i gang med et udredningsarbejde i forhold til klimatilpasninger. Arealet er i dag vandlidende.”

Så det er altså endnu uvist, om arealet ved Lystrupvej skal anvendes til andre fritidsaktiviteter. Sikkert er det, at bygningerne bliver ryddet. Spørgsmålet er så, hvornår det arbejde påbegyndes.

Smadrede ruder, byggeaffald og en seng er nogle af ting, der møder synet, når man kigger forbi det tidligere fodboldanlæg. Fotocollage
Smadrede ruder, byggeaffald og en seng er nogle af ting, der møder synet, når man kigger forbi det tidligere fodboldanlæg. Fotocollage
Publiceret: 23. Marts 2017 12:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!