Lærke Kamp Pedersen er udtaget til sin femte sæson på tekniklandsholdet.
Lærke Kamp Pedersen er udtaget til sin femte sæson på tekniklandsholdet.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Lyseng-kæmper snupper tre medaljer til DM

To af guld og én af sølv. Lærke Kamp Pedersen tog tre medaljer til samlingen

Lærke Kamp Pedersen fra Lyseng Taekwondo Klub snuppede endnu engang en stak medaljer, da hun lørdag 18. november deltog i DM i Odense.

Lærke Kamp Pedersen vandt i alt tre DM-medaljer - to af guld og en af sølv.

Det var i disciplinerne Mix Pair og Team, at Lyseng-kæmperen hev guld hjem sammen med sine respektive holdkammerater.

Mens det var i den individuelle konkurrence, at Lærke Kamp Pedersen fik sølv i en dyst mod 16 andre udøvere.

Udtaget til landsholdet

Samtidig med DM-madaljerne kan Lærke Kamp Pedersen konstatere, at hun er genudtaget til tekniklandsholdet. Det bliver hendes 5. sæson på landsholdet på trods af, at hun kun er 16 år.

Det falder sammen med, at Blue Water Shipping netop har forlænget sponsorsamarbejdet med taekwondo-kæmperen for de kommende to år.

“Jeg er mega glad for at kunne afslutte en fantastisk sæson på denne måde med DM-medaljer, landsholdsudtagelse og en forlængelse af min sponsoraftale for yderligere to år! Hvad mere kan man ønske sig som eliteudøver,” udtaler Lærke Kamp Pedersen i en mail til Lokalavisen Aarhus.

csj

Publiceret: 21. November 2017 15:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus