Holger Juul Harmsen med ginkittet, som han har god succes med at sælge.
Holger Juul Harmsen med ginkittet, som han har god succes med at sælge.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Lokalt og hjemmelavet: Holger satser på gin

GinLab er navnet på ung Risskov-iværksætters første firma

Af Kim Skovrup Andersen

Missionen er klar for den 19-årige iværksætter Holger Juul Harmsen fra Risskov. Han vil hjælpe danskerne med at lave deres egen gin. Hans nystartede forretning og webshop, www.ginlab.dk, sælger kasser med udstyr til hjemmeproduktion af gin.

”Jeg vil gerne være med til at ændre vores alkoholkultur fra storforbrug til nydelse af et hjemmelavet produkt. Mit mål er at få flere danskere til at lave deres eget. Det er sjovere, mere unikt og giver en mere spændende smagsoplevelse. Jeg er en stor fan af gin,” siger han og smiler.

LÆS OGSÅ: Sjæl, sjov og spiritus: Gin-venner vil være verdens bedste

Webshoppen åbnede i slutningen af 2017, og med de første 25 ordrer er forretningen allerede begyndt at gå i overskud, og salget vokser fortsat.

”Det er gået voldsomt stærkt. Forretningen har fået en fantastisk start, og det tegner virkelig godt. Jeg får god feedback, og jeg oplever, at folk er meget interesserede i produktet. Jeg er spændt på at se, hvor det bærer hen. Jeg håber virkelig, jeg kan få flere danskere til at åbne øjnene for det lokale og hjemmelavede.” siger Holger Juul Harmsen, der i øjeblikket holder sabbatår, efter studenterhuen kom på hovedet i sommer på Aarhus Katedralskole.

Et hygge-projekt

“Det startede egentlig som et hygge-projekt, fordi jeg nu havde tid til det. Min mor har dog ikke været den store fan, fordi jeg svinet en del i køkkenet for at finde den perfekte smag,” fortæller han.

Men hvorfor så lige gin?

”Gin er en fantastisk spiritus, der er meget oppe i tiden. Den findes i mange afskygninger, har en spændende historie og så er den hovedingrediensen i rigtig mange klassiske drinks. Det er bare min klare favoritspiritus.” fastslår den unge iværksætter.

Kassen indeholder flaske, tragt, vejledning og to dåser med urter til infusion i vodka. Efter det har stået 36-48 timer, kan det drikkes.

LÆS OGSÅ: Unge gutter vil lave undervandsrestaurant i Aarhus

Vodkaen skal folk selv stå for, men det er ifølge Holger Juul Harmsen for at give kunden større valgfrihed:

”Prisen på et gin kit vil blive proportionelt større, hvis jeg inkluderede vodka, for jeg kan ikke skaffe vodka meget billigere, end folk selv kan. Til gengæld giver jeg, når vodka ikke er inkluderet, kunden bedre mulighed for selv at tilpasse sin gin, som han eller hun vil have den. Vodkaens kvalitet kan have stor betydning for den endelige gin,” forklarer Holger Juul Harmsen.

Men kan man virkelig lave rigtig gin af vodka og urter? Det kan man ifølge stifteren og ejeren af GinLab,

Urtemix giver ginsmag

”Urteblandingen indeholder blandt andet enebær og korianderfrø, som giver den karakteristiske ginsmag. Ifølge EU-regler defineres en gin som en spiritus med et alkoholvolumen på over 37,5 procent, hvor den dominerende smagstone er enebær. Og da langt de fleste vodkaer indeholder større procenter end det niveau, er mit produkt lige så meget gin, som den man finder i supermarkedet,” siger han.

Holger Juul Harmsen regner med, at hans gin kit vil blive en populær gaveidé:

”Jeg forventer en markant vækst og havde et forsat godt salg. Jeg synes jo selv, at gin kit er en oplagt gave, og jeg har allerede fået mange henvisninger fra folk, der er interesserede. Alle de penge, jeg tjener nu bliver geninvesteret, og så er ambitionen at produktudvikle, så jeg på et tidspunkt vil sælge hjemmelavet tonicvand til ginen. Jeg har tænkt mig at bruge rigtig meget tid på videreudvikling, så jeg er spændt på, hvor langt, det kan række,” siger Holger Juul Harmsen.

Publiceret: 05. Januar 2018 10:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

Lokalavisen Aarhus
Seneste
Lokalavisen Aarhus
Mest læste
Lokalavisen Aarhus
112