Sådan ser de nye træhuse i Jess Ingerslevs Gade i Lisbjerg ud.
Sådan ser de nye træhuse i Jess Ingerslevs Gade i Lisbjerg ud.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Lisbjerg: 35 familier rykker ind i Jess Ingerslevs Gade

Nye, bæredygtige boliger er klar i Lisbjerg. De første familier er flyttet ind

Fakta
  • I 2013 vandt boligforeningen AL2bolig sammen med Aarhus Kommune konkurrencen 'Fremtidens bæredygtige almene bolig' udskrevet af det daværende 'Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter'. Konkurrencens formål var at få realistiske bud på to typer bebyggelser, tæt-lav og etagebyggeri, som kunne bidrage til at fortsætte en stærk tradition inden for dansk boligarkitektur og samtidig medvirke til udvikling af fremtidens bæredygtige almene boliger.
  • AL2bolig har opført 35 familieboliger og 5 ungdomsboliger i Lisbjerg.
  • Boligerne har ubehandlede træfacader og ud af de 40 boliger, er der 27 forskellige boligtyper i et, to og tre plan, som fordeler sig i seks blokke på henholdsvis tre og fire etager.

35 nye familier i Lisbjerg får alle adresse i det nye boligområde nord for Lisbjerg Skole i Jess Ingerslevs Gade.

Gaden er opkaldt efter den folkekære, nu afdøde skuespiller, som er kendt fra 1980'ernes børnefjernsyn.

Som gadenavnet kraftigt antyder, er området ideelt til børnefamilier med kort afstand til Lisbjerg Skole, udsigt ind over Aarhus og Aarhusbugten og nem adgang til både cykelsti og Letbanen, som begge fører ind til midtbyen i nærmeste fremtid.

”Lisbjerg bliver snart 35 familier rigere, og mange flere er på vej i de kommende år. Vi er i gang med at støbe fundamentet til det, der i fremtiden bliver en mangfoldig og tæt by. I fremtidens Lisbjerg finder børnefamilierne alt det, de søger.” siger Bünyamin Simsek (V), rådmand for Teknik og Miljø, i en pressemeddelelse.

Optimale pendlerforhold

Fremtidens Lisbjerg bliver en by med optimale pendlerforhold, og på sigt får byen et varieret udvalg af dagligvarebutikker, mindre serviceerhverv som frisører, tandlæger og caféer samt en bred vifte af fritidstilbud, hvor familierne kan nyde nærheden til både Lisbjerg Skov og Egå Engsø.

Hvis man vil ind til midtbyen, er den ikke er længere væk end en kort tur med letbanen.

Tegnestuen Vandkunsten er arkitekterne bag AL2boligs nye boliger, som ligger i direkte tilknytning til skolen og tæt op af den eksisterende landsby samt sport- og fritidsfaciliteter.

”Med vores nye afdeling i Lisbjerg har vi skabt et topmoderne bud på, hvordan et dansk træhus kan bygges. Med spændende planløsninger og en minimalistisk indretning, er der god mulighed for, at den enkelte familie kan sætte et helt personlig præg på netop deres bolig ved selv at montere nye vægge. Dertil kommer, at de er skabt ud fra et bæredygtigt perspektiv med genanvendelige materialer.” siger Allan Werge, der er direktør i AL2bolig.

Forvandlingen af Lisbjerg er i gang, og Aarhus Kommune planlægger nu realiseringen af de åbningstræk, som udviklingsplanen indeholder.

Det gælder blandt andet et forskønnelsesprojekt for Randersvej, etablering af stiforbindelser til nabolandsbyerne og en forlængelse af Ny Høgemosevej vest om Lisbjerg, så den tunge trafik til forbrændingsanlægget ikke længere skal ad Randersvej gennem Lisbjerg.

ksa

Publiceret: 12. April 2018 07:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt