Det lettiske radiokor besår af seks mænd og seks kvinder. Foto: Andreas Sommer
Det lettiske radiokor besår af seks mænd og seks kvinder. Foto: Andreas Sommer
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Lettisk kor fremfører klimasange

Hotel Proforma gæster Aarhus med deres Reumertvindende forestilling, som handler om klodens tilstand

Af Stine Østergaard

'NeoArctic' er navnet på forestillingen, der er et kunstnerisk møde mellem videokunstnere og musikere.

De tolv unikke sange om klimaets forandring bliver fremført af Letlands Radiokor i specialdesignede kostumer, og scenen består af et stort bagtæppe, hvorpå billeder og video vil give et helt specielt visuelt udtryk.

Hotel Proformas kunstneriske leder, Kirsten Delholm har, før beskæftiget sig med store emner som penge, kristendom, Darwin og krig. Hun har instrueret stykket som et indspark til debatten om menneskets indvirkning på klimaforandringer.

“Det er ikke politisk teater, men det tager fat i et politisk emne, som er kæmpestort,” siger instruktør Kirsten Delholm.

LÆS OGSÅ: Gratis entré når Den Gamle By skyder julen i gang

Det er svært at genrebestemme stykket. Selv beskriver Kirsten Delholm det som “levende billeder sat i musik” og kalder produktionen for smuk.

Hun lover smukke billeder og smukke melodiøde sange i et miks af rytmisk og elektronisk. Lyrikken har den islandske forfatter Sjón skrevet. Han er blandt andet kendt for sit arbejde med Björk.

I 'NeoArctic' møder man sange om blandt andet plastik, støv, mineraler, uendelighed, tilfældighed, elektricitet og temperatur.

I forbindelse med Hotel Proformas besøg, holder Jesper Theilgaard et åbningsforedrag på Dokk1 9. november inden premieren for at åbne klimadebatten, som 'NeoArctic' sætter fokus på, endnu mere op.

I Filmbyen har Hotem Proforma indrettet Studie 2 som en lounge åben for alle interesserede med visuelle og auditive installationer, mens Aarhus Volume sørger for barstemning.

Den internationale satsning turnerer verden rundt og kan altså opleves i Aarhus i Filmbyen 9.-11. november. Billetter til selve forestillingen købes på neoarctic.org.

Publiceret: 10. November 2017 07:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

Bøger
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt