Der bliver i øjeblikket banket betonpæle ned i jorden på Randersvej for at danne fundament til kørestrømsmaster til den kommende Letbane. Foto: Jens Hasse/Chili
Der bliver i øjeblikket banket betonpæle ned i jorden på Randersvej for at danne fundament til kørestrømsmaster til den kommende Letbane. Foto: Jens Hasse/Chili
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Letbanen vokser fra nord mod midt: Kørestrømsmaster på vej

Arbejdet med at etablere fundamenter til letbanens kørestrømsmaster rykker nu ind i det aarhusianske gadebillede

Af Kim Skovrup Andersen

Aarhus Letbane er gået ind i en ny fase, efter arbejdet med at etablere kørestrøm rykkede ind i det aarhusianske bybillede i den forgangne uge.

Det skete onsdag 6. januar, hvor arbejdet med at lave fundamenter til letbanens kørestrømsmaster blev indledt på Randersvej mellem Ringgaden og Nehrus Allé i det nordlige Aarhus.

I løbet af efteråret har Aarhus Letbane udført det samme arbejde mellem Lystrup og Lisbjerg, men det er første gang, at pælefunderingen udføres centralt i Aarhus.

Fundamenterne er udformet som betonpæle, der alt efter behov skal bankes mellem 3,5 og 5,5 meter ned i jorden. Det sker med en pælefunderingsmaskine, der banker pælene i jorden ved hjælp af en tung vægt. Betonpælene udgør fundamentet for de otte meter høje master, der efterfølgende monteres og bærer kørestrømsledningerne til letbanetogene.

Pælefunderingsmaskinen kan ramme op til to betonpæle i jorden i timen. Da fundamenterne placeres med 25 meters mellemrum, vil pælefunderingsmaskinen bevæge sig relativt hurtigt gennem Randersvej.

Medfører støj

“Når betonfundamenterne bankes i jorden, medfører det nogen støj og vibrationer. Betonpælene skal dog kun få meter ned i jorden, og da rammemaskinen samtidig bevæger sig op til et par hundrede meter om dagen, vil generne være kortvarige for de berørte naboer," forklarer Jørgen Hansen, der er anlægschef i Aarhus Letbane I/S, i en pressemeddelelse.

Arbejdet forventes ikke at medføre markante gener for trafikanterne, da det udføres midt i letbanesporet, der i forvejen er afspærret for den øvrige trafik.

Pælefunderingen udføres på hverdage i tidsrummet mellem klokken 7 og 18 og forventes afsluttet sidst i januar. Herefter fortsætter pælefunderingen på strækningen fra krydset Randersvej/Nehrus Allé ved Danmarks Radio og videre ad Nehrus Allé og Olof Palmes Allé frem til Brendstrupgaardsvej.

Publiceret: 13. Januar 2016 12:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Aarhus
Seneste
Lokalavisen Aarhus
Mest læste
Lokalavisen Aarhus
112
ERROR: Macro disqus is missing!