Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Letbanen udfører natarbejde i det centrale Aarhus

17. marts begynder arbejdet med at anlægge det andet af letbanens to spor på strækningen fra Nørreport til Skejby. For at genere trafikken mindst muligt udføres arbejdet om natten

Om Aarhus Letbane

Aarhus Letbane kører i Aarhus og omegn i 2017 og er ét af flere større byudviklingsprojekter, som bidrager til Aarhus' forvandling fra verdens mindste storby til en metropol. Aarhus Letbane har omfattende betydning for såvel trafikafvikling og byudvikling i hele regionen og har desuden stor bevågenhed såvel lokalt som nationalt, fordi Letbanen bliver den første af sin slags i Danmark.

I februar skrev Aarhus Letbane historie, da det første spor til den nye letbane blev etableret i det centrale Aarhus. Det skete på Nørrebrogade, hvor letbanen forløber i to spor midt på vejen.

Nu er turen kommet til de resterende spor på hele strækningen fra Nørreport til Skejby. Arbejdet er fordelt på to opgaver:

Først støbes fundamentet til skinnerne. Dette arbejde begynder torsdag 17. marts på Nørrebrogade, hvor der hældes beton på til fundamentet.

Betonen kommer med betonkanonlastbiler der holder i det sydgående overhalingsspor på Nørrebrogade fra Nørregade til Vennelyst Boulevard, mens de leverer deres last. Senere udvides dette arbejde til at omfatte hele den nye letbanestrækning fra Nørreport til Skejby.

 

 

Arbejdet udføres om natten

For at genere trafikken mindst muligt, har Aarhus Kommune givet tilladelse til, at arbejdet - ud over det nuværende tidsrum mellem klokken 7 og 18 - også kan udføres fra klokken 20 om aftenen til 5 om morgenen. Der vil blive taget hensyn til de omkringboende naboer, men arbejdet kan medføre gener i form af støj og lys fra lastbilerne.

Når fundamentet er støbt, venter den næste opgave med etablering af skinner, der støbes i endnu et lag beton. Dette arbejdes udføres på et senere tidspunkt og vil også blive udført om natten for et genere trafikken mindst muligt. Arbejdet med at anlægge skinner fra Nørreport til Skejby ventes afsluttet med udgangen af juli.

Skinnetypen, der benyttes til letbanen på Nørrebrogade, er et såkaldt 'slab track'. Det betyder, at skinnerne er støbt ned i beton som efterfyldes med et lag muld i niveau med overfladen. Efterfølgende giver det mulighed for at beplante letbanens spor med græs, og dermed skabe en grøn kile på strækningen fra havnen op ad Nørrebrogade og Randersvej til Skejby.

/KSA

 

 

 

Publiceret: 15. Marts 2016 15:15
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Aarhus
Seneste
Lokalavisen Aarhus
Mest læste
Lokalavisen Aarhus
112