Foto: Byrd/dennisborup
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Letbanen: Folketinget giver 40 millioner til at undersøge etape 2

Forberedelserne til letbanens anden etape kan gå i gang efter bidrag fra staten

Folketingets finansudvalg bevilgede onsdag de første penge til de indledende miljøundersøgelser, der skal sende letbanen til Brabrand og Hinnerup, oplyser Aarhus Kommune i en pressemeddelelse.  

Folketinget har sendt de første fem af i alt 40 millioner kroner af sted til Aarhus, så planlægningen og miljøundersøgelserne af en etape 2 af letbanen kan gå i gang.  

Rådmand for Teknik og Miljø, Kristian Würtz (S), er glad for, at et flertal af Folketingets partier har ønsket at staten skal bidrage til planlægningen af etapen.  

”Det er vigtigt for Aarhus og hele den østjyske vækstregion, at vi kommer videre med næste etape af letbanen hurtigst muligt. Letbanen og den kollektive trafik er ekstrem vigtig, hvis vi i fremtiden skal kunne komme rundt i byen. Derfor vil jeg snarest sende projektet til byrådet, så vi kan træffe beslutninger om, hvilke linjeføringer vi undersøger,” siger Kristian Würtz (S).  

Efter planen skal etapen bestå af en ny linje til Brabrand, hvor det også skal undersøges, om der kan skabes en helt ny station og trafikterminal med forbindelse videre mod Silkeborg.

Etapen sender også letbanen fra Lisbjerg til Hinnerup i Favrskov Kommune, og etapen vil indeholde en linje til Aarhus Ø.  

”Aarhus Letbane har lige nu et hold af medarbejdere, der har fået en masse værdifulde erfaringer med at lave letbanens første etape. Dem får Aarhus Letbane nu mulighed for at holde på, så vi har det bedst tænkelige hold af eksperter til at få os videre i processen. Jeg er sikker på, at aarhusianerne vil forelske sig i letbanen og kræve, at vi hurtigst muligt kommer i gang med flere forbindelser. Det gør vi nu,” siger Kristian Würtz.

 

Bag aftalen om at sende 40 millioner kroner til forundersøgelserne står Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.

dp

Publiceret: 07. September 2017 10:13

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Aarhus
Seneste
Lokalavisen Aarhus
Mest læste
Lokalavisen Aarhus
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt