Arkivfoto.
Arkivfoto.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Letbane-formanden fortsætter: Vil ikke gå selv

Ifølge TV2 Østjylland vil Johnny B. Hansen ikke forlade posten som formand, selvom politikere ønsker ham afskediget

Selvom der er modstand i byrådet til Johnny B. Hansen som formand for Aarhus Letbane, så fortsætter han på posten. Det kan TV2 Østjylland oplyse, efter at mediet har snakket med Letbane-formanden. 

"Vi har drøftet det her til morgen, og bestyrelsen har udtryk deres fulde opbakning til mig som bestyrelsesformand," siger han til TV2 Østjylland. 

"Man kan sige, at den her debat handler om, hvorvidt jeg burde have været mere grundig i min orientering onsdag til bestyrelsesmedlemmerne, og der må jeg sige, og det har jeg sagt før, at det havde været en god idé at orientere også bestyrelsesmedlemmerne om situation. Det beklagede jeg allerede mandag for bestyrelsesmedlemmerne, og den kritik, jeg har fået for det, har jeg taget til efterretning," fortsætter Johnny B. Hansen til TV2 Østjylland.

 

Har mistet tilliden

Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige havde ellers ikke meget til overs for Johnny B. Hansen som Letbane-formand, da Lokalavisen Aarhus i går snakkede med ham. 

"Formanden har ganske enkelt ikke levet op til sit ansvar og orienteret bestyrelsen på ansvarlig vis. Når en formand forholder visse medlemmer så vigtig viden, som tilfældet er her, så har jeg, som repræsentant for borgerne, mistet tilliden. Og derfor har jeg ikke andet valg end at indstille til afskedigelse," siger Lars Boje Mathiesen til Lokalavisen Aarhus og uddyber:

"For det første så har han ikke handlet rettidigt igennem hele forløbet, da vi jo ellers ville have en letbane kørende. Men vigtigst, så har han svigtet sit ansvar som formand ved først at orientere visse dele af bestyrelsen fredag eftermiddag. Vi har netop to bestyrelsesmedlemmer siddende fra byrådet for, at vi som folkevalgte er centralt placeret i processen."

jwh.

Publiceret: 28. September 2017 09:45

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere