Tilbag i 2014 genåbnede Lars Larsen verdens første JYSK-butik på Silkeborgvej i Aarhus.
Tilbag i 2014 genåbnede Lars Larsen verdens første JYSK-butik på Silkeborgvej i Aarhus.
Foto: Jannik Schiermer Poulsen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Lars Larsen klar til at klippe ny, rød snor: Åbner første citybutik i Jylland

Til marts åbnes ny JYSK-butik på 400 kvadratmeter

Kunderne i Bruun's Galleri kan fremover også skrive dyner og puder på indkøbslisten, når de lægger vejen forbi Aarhus' mest centrale shoppingcenter.

Den 23. marts klipper Lars Larsen, som også åbnede sin allerførste butik på Silkeborgvej i 1979, nemlig snoren til JYSKs første citybutik i Jylland.

JYSK har i forvejen to citybutikker i København, hvor konceptet har haft stor succes, forklarer Bo V. Andersen, Country Manager for JYSK i Danmark.

Mindre end en normal JYSK

”Kunderne har taget virkelig godt imod vores nye citykoncept i København, og vi regner bestemt også med, at det bliver en succes i Aarhus. Vi har egentlig bare ventet på den rigtige placering, og det bliver simpelthen ikke bedre end i Bruun's Galleri, hvor vi ligger lige i centrets hjerte.”

Den nye citybutik får et salgsareal på knap 400 kvadratmeter, hvilket er væsentligt mindre end JYSKs øvrige butikker, som i snit er omkring 1.000 kvadratmeter.

Mangler kunderne noget, kan de dog via opstillede tablets bestille varer og få dem leveret til hjemmeadressen eller til senere afhentning i butikken.

I forbindelse med åbningen vil der være tilbud på udvalgte varer, ligesom de første 100 kunder modtager en goodie bag med gaver.

dp

Publiceret: 09. Januar 2017 09:45
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt