Læserbrev: Find millionerne ved at hæve skatten

"Vil du følge et flertal af aarhusianerne," spørger Enhedslistens to byrådsmedlemmer

Keld Hvalsø og Lone Norlander, Enhedslisten, medlem af Aarhus Byråd

debat Kære Jacob Bundsgaard. Et solidt flertal af aarhusianerne, 59 procent, vil hellere betale lidt mere i skat, end se velfærden beskåret, med besparelser på skoler, daginstitutioner, for ældre og flere andre grupper. Love og aftaler binder det kommunale selvstyre, så det er svært at sætte skatten op. Men på baggrund af ønsket fra et flertal af aarhusianere opfordrer vi til, at Aarhus går forrest i et opgør for at hæve skatten en smule, så vi undgår million-besparelserne.

At 59 procent af aarhusianerne gerne vil betale mere i skat, i stedet for at skære i velfærden, viser en undersøgelse, lavet af analyseinstituttet DMA for flere af byens fagforeninger. Kun 13 procent foretrækker besparelser. Indkomstskatten i Aarhus er den tredje laveste i Jylland. Med en lille stigning undgås, at færre ansatte, med stigende indbyggertal, skal klare flere opgaver.

I stedet for udsigten til nedskæringer i Aarhus Kommune på 241 mio. kr. i 2019 stigende til 273 mio. kr. i 2022, har Enhedslisten foreslået en stigning i indkomstskatten på 0,5 procent. Det vil i gennemsnit koste aarhusianerne 3 kr. pr. dag, hvilket svarer til prisen på en indkøbspose, som mange gerne køber uden videre.

Hæves skatten med 0,5 procent, samtidig med at grundskylden og dækningsafgiften begge hæves med 0,1 procent, vil det give kommunen 78 mio. kr. i ekstra indtægter i 2019. De følgende år vil det give 185 mio., 216 mio., og 336 mio. kr. Dermed vil de foreslåede million-besparelser stort set være unødvendige, og de store nedskæringer i velfærden kan undgås, sådan som et flertal af aarhusianerne ønsker.

Beløbene varierer fra år til år, fordi staten inddrager en stor del af skattestigningen. Det første år 75 procent, de næste to år 50 procent og det fjerde år 25 procent. Derefter ingenting.

Statens inddragelse af store beløb, når kommunen hæver skatteprocenten, har baggrund i Budgetloven og Lov om kommunal udligning. Disse love blev senest revideret i hhv. 2012 og 2013, altså i socialdemokraten Helle Thornings regeringstid. Heri ligger også, at andre kommuner kan komme til at bøde for, at nogle kommuner hæver skatten. Men love kan laves om.

Kære Jacob, hvad er dit svar på alt dette? Vil du følge et flertal af aarhusianerne, 59 procent, der ønsker at betale lidt mere i skat, i stedet for at der skal spares hårdt og brutalt på vores velfærd? Vil du sætte Aarhus forrest i et opgør mod statens sanktioner, der gør det svært at hæve skatten og som på urimelig vis begrænser det kommunale selvstyre?

Publiceret 10 September 2018 11:02

SENESTE TV