Modelfoto
Modelfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Læserbrev: Hvorfor er det så dyrt at få passet sit barn i vuggestue i Aarhus?

Mor til to undrer sig over, vuggestuen i Aarhus er dyrere end i andre kommuner

Læserbrev af Louise Lykkemark, Haslegårdsvej 60, 8210 Aarhus V

 

Kære borgmester Jacob Bundsgaard.

Jeg er simpelthen i undren over, hvordan det kan koste 4.152 kroner om måneden at få sit barn passet i vuggestue med frokostordning i Aarhus. Undtagen juli, som er gratis, hvor vuggestuen alligevel er lukket, og man er tvunget til at holde tre ugers ferie, hvor de to af ugerne skal ligge i uge 29 og 30 (for her er institutionen lukket).

Ikke nok med det så er de fleste institutioner lukket alle dage mellem jul og nytår, de tre dage op til påske, dagen efter Kr. Himmelfartsdag og Grundlovsdag. Men her betales fuld pris. Der er da noget, der ikke passer sammen. Gudskelov har man familie at trække på, når man ikke selv kan få fri, men burde de så ikke få den økonomiske fordel ved at passe mit barn?

LÆS OGSÅ: "For få pædagoger omkring vores børn"

I Aarhus Kommune koster en vuggestueplads 4.152 kroner. Det er dyrere end alle nedenstående kommuner:

København: 3.732 kroner

Favrskov: 3.596 kroner

Skanderborg: 3.859 kroner

Horsens: 3.739 kroner

Odense: 3.730 kroner

Randers: 3.130 kroner

LÆS OGSÅ: Aarhus udbygger vuggestuer og børnehaver for 250 millioner kroner

Alle disse priser er fuldtid vuggestue med frokostordning - der kan ikke fravælges en frokostordning i vores afdeling, og de små skal stadig have frugt og eftermiddagssnack med på egen regning.

Kan det virkelig passe, at vi skal finde os i at betale mellem 293 kroner og 1.022 kroner mere end disse andre kommuner?

Vi betaler alle for den samme ydelse. Burde prisen ikke være den samme?

Med venlig hilsen Louise - en frustreret (rød) mor til to.

 

Publiceret: 06. April 2018 08:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus