Gunvor Ganer Krejberg. Foto: Franseska Anette Mortensen
Gunvor Ganer Krejberg. Foto: Franseska Anette Mortensen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Kunstråd: Vi skal blande os

De nye medlemmer af de kunstfaglige råd vil blandt andet kæmpe for mere kunst i gadebilledet

Medlemmerne:

Billedkunstudvalget: Formand Katja Bjørn, Else Ploug Isaksen, Michael Roloff.
Musikudvalget: Formand Christian Vuust, Anne Jensen, Mette Dahl Kristensen, Mathias Jæger. 
Kunstrådet: Formand Gunvor Ganer Krejberg, Kasper Daugaard Poulsen, Thorkild Andreasen, Birgitte Kristensen, Mathias Jæger, Else Ploug Isaksen

“Jeg kunne godt tænke mig et synligt kunstråd, og at vi kommer til at blande os i debatter.”

Sådan lyder det fra Risskovs børnebogsforfatter Gunvor Ganer Krejberg, der er udnævnt som formand for Kunstrådet.

Hun har ambitioner om at tage den gode energi og fokus på kulturlivet fra kulturhovedstadsåret med videre.

“Vi kan selv her i Aarhus. Vi har et fantastisk miljø, og det er lige fra de spirende talenter til de etablerede kunstnere - og det skal vi have fokus på,” siger Gunvor Ganer Krejberg, der også vil sætte fokus på, at befolkningen generelt har et stort forbrug af kulturtilbud, mens der bliver skåret i budgetterne på området.

LÆS OGSÅ: De bestemmer, hvad der er god kunst i Aarhus

“Jeg håber, at vi kan sætte den diskussion på dagsordenen, for det er en besynderlig ambivalens,” mener Gunvor Ganer Krejberg, der i øvrigt er meget ydmyg over at være blevet valgt som formand.

Musik i offentligheden

Formanden for Musikudvalget, Christian Vuust, ønsker, at der kommer mere musik i det offentlige rum.

“Det ville være dejligt med mere musik i byen. Der er ikke særlig meget levende musik i Aarhus udenfor de sædvanlige spillesteder.

Vi må kunne gøre det bedre, for eksempel på caféerne, og det går jeg og bryder min hjerne med nu,” siger Christian Vuust, der er meget beæret over at være blevet en del af det kunstfaglige råd.

Christian Vuust. Foto: Martin Dam Kristensen.
Christian Vuust. Foto: Martin Dam Kristensen.

Attraktivt i Aarhus

Han vil kæmpe for, at Aarhus er så attraktiv en by som muligt at bo i for musikerne.

LÆS OGSÅ: Kulturboom i Aarhus: Godt en million gæstede Aros i 2017

“Der skal være spillesteder til for eksempel de studerende, så de kan afprøve deres kunnen. Det skal ikke kun handle om eliten i Aarhus. Det er vigtigt, at det ikke kun er Musikhuset eller Voxhall, man kan spille på,” siger han og fortsætter:

“Det skal vi gøre ved at støtte musikscenen bredt. Man kan komme langt i den her branche for relativt små midler.”

Katja Bjørn
Katja Bjørn

Kunsten skal ud

Aarhus Kommunes kunstsamling skal i højere grad aktiveres på institutionerne, mener den nye formand for Billedkunstudvalget, Katja Bjørn.

“Mange institutioner har positive oplevelser med billedkunst, og det skal vi gøre meget ud af, så det bliver udnyttet bedst muligt,” siger Katja Bjørn, der gerne vil være med til at arbejde for det billedkunstneriske vækstlag.

“Det er de kunstnere, vi skal bygge på fremover. Det er vigtigt, at vi sørger for at udvikle billedkunsten i Aarhus,” siger Katja Bjørn.

Publiceret: 12. Januar 2018 10:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt