Performer Sisse Lunøe på 69 år og danser Snorre Jeppe Hansen på 27 år opfører sammen en danseduet i Nønne Mai Svalholms senste værk 'Gravity - en perception af værdi'.

Performer Sisse Lunøe på 69 år og danser Snorre Jeppe Hansen på 27 år opfører sammen en danseduet i Nønne Mai Svalholms senste værk 'Gravity - en perception af værdi'. Foto: Michael Harder

‘Gravity – en perception af værdi’: Performance fokuserer på livsværdi og nærvær

Aldring, erfaring, autensitet og nærvær udgør sammen med en otte meter lang, rosa mobile hovedelementerne i danseforestillingen ‘Gravity – en perception af værdi’, som er Nønne Mai Svalholms tredje og sidste værk i trilogien inspireret af temaet ‘Rethink Ageing’

Af
Mai-Britt Jeppesen

AARHUS En otte meter lang, lys rosa metalskulptur hænger fra loftet over Godsbanens Åbne Scene, balancerende på sit eget tyngdepunkt og roterende om sin egen akse. Mobilen er i konstant bevægelse; luftstrømme i rummet giver den liv og får den til at dreje med uret, mod uret og med uret igen. Under den står 37 stole i en cirkel. Det er herfra publikum fra 27. august vil kunne se koreograf og iscenesætter Nønne Mai Svalholms nye værk ‘Gravity - en perception af værdi’.

“I værket har jeg taget udgangspunkt i tyngdekraften. Ved hjælp af tyngdekraft og balancepunkter viser jeg publikum gennem koreografi, hvordan vi er underlagt usynlige begreber. Begreber som er grundvilkår for alt liv på jorden, og som - når jeg fokuserer på dem – hjælper mig til at finde ind til det, der for mig er værdifuldt i livet. Det er det, værket handler om; at forstå os selv i den verden, vi lever i,” forklarer Nønne Mai Svalholm.

Når risikoen rammer

‘Gravity – en perception af værdi’ er sidste del af trilogien inspireret af temaet ’Rethink Ageing’, hvor seniorer i alderen 60 plus optræder i Svalholms scenekunst. Nønne Mai Svalholm har siden 2015 iscenesat den erfarne, modne, ikke-traditionelt uddannede, ikke-kultiverede krop – den gamle krop.

”Jeg har hele tiden været meget bevidst om, at der var en stor risiko forbundet med at arbejde kunstnerisk med denne aldersgruppe. Men det er et vilkår og en risiko, jeg gerne lever med, fordi de her mennesker er så vigtige for mig personligt og i min kunst, og fordi de sætter det kunstneriske arbejde og selve værket på spidsen,” siger Svalholm og sætter sig på en af stolene i cirklen.

Ligesom de to foregående værker er ’Gravity – en perception af værdi’ et abstrakt, eksperimenterende og non-verbalt værk, hvor bevægelser, sanser og fantasi taler sit eget sprog. Værket var oprindeligt en danseduet opført af Sisse Lunøe på 69 år og Lars Bjertrup på 62 år. Men her få uger før premieren er der sket det, Nønne Mai Svalholm hele tiden har krydset fingre for ikke ville ske; Lars Bjertrup har måttet trække sig fra forestillingen grundet pludselig opstået, alvorlig sygdom.

”Efter mange overvejelser og gode samtaler med både Bjertrup og Lunøe og med det kunstneriske team bag forestillingen, besluttede jeg at arbejde videre med værket og engagere en ny, mandlig danser; 27-årige Snorre Jeppe Hansen. Snorre besidder flere af Bjertrups kvaliteter; et androgynt udtryk, et stærkt nærvær og en stor sensibilitet,” forklarer Svalholm.

Med den unge, traditionelt uddannede danser på scenen, gør hun en undtagelse fra det oprindelige tema. Men kun delvist idet Lars Bjertrup stadig er en del af værket i form af et dokumentarisk videospor.

“’Gravity – en perception af værdi’ er et konceptuelt værk, som også har et dokumentarisk spor. I første akt fremfører Sisse og Snorres koreograferede, fysiske kroppe en danseduet. I anden akt spiller en video af Sisse og Lars, som vi begyndte at optage for mere end to år siden,” siger Nønne Mai Svalholm og uddyber:

”Tanken med videodelen er at vise, at vi, selv når vi er gået bort, stadig er her - som digitale aftryk.”

Nønne Mai Svalholm bag mobilen sammen med Sisse Lunøe og Lars Bjertrup, inden Lars desværre blev alvorligt syg og måtte springe fra forestillingen få uger inden premieren.

Nønne Mai Svalholm bag mobilen sammen med Sisse Lunøe og Lars Bjertrup, inden Lars desværre blev alvorligt syg og måtte springe fra forestillingen få uger inden premieren. Foto: M. Jeppesen

Det ærlige, autentiske udtryk

Som koreograf med en professionel baggrund har det været en udfordring for Nønne Mai Svalholm at arbejde med ældre mennesker, uden et fagligt bagkatalog inden for dans og koreografi. En velkommen udfordring.

“Den erfarne krop er et symbol på transformation, alderdom, liv og død. De her mennesker har en masse erfaring med deres krop og deres sanser, men de har ikke en indskolet æstetik, sådan som de professionelt uddannede har. Det, at de ikke er fagligt skolede, giver deres performance en sårbarhed, en nerve og en grad af koncentration, som gør, at alle kan spejle sig selv i dem. Og det er præcis, hvad jeg er interesseret i; det ærlige, autentiske udtryk. Performerne er mit blanke kanvas, som jeg kan udtrykke mig igennem,” siger koreografen. Hun løfter blikket og betragter mobilen i loftet.

I arbejdet med aldersgruppen 60 plus har der været en række særlige hensyn at tage – både fysiske og mentale.

”Det er vigtigt, at ingen af de medvirkende pådrager sig skader, så vi bruger meget tid på at træne deres balance, styrke og smidighed. Og fordi de ikke er traditionelt, professionelt uddannede performere eller dansere, har jeg skullet skabe en referenceramme omkring det, vi arbejder med, som de kan relatere til, ligesom vi har arbejdet meget med intensitet og nærvær på scenen. Essentielt for at lykkes med et projekt som det her er, at performerne føler sig trygge på scenen, så jeg har skullet opbygge tillid mellem dem og mig. Det betyder også, at jeg udvikler et forhold til performerne, som rækker længere ud, end et arbejdsforhold normalvis gør,” forklarer Nønne Mai Svalholm.

Koreograf og iscenesætter Nønne Mai Svalholm bruger en rosa mobile i loftet over Åbne Scene som billede på begrebet tyngdekraft i sin forestilling.

Koreograf og iscenesætter Nønne Mai Svalholm bruger en rosa mobile i loftet over Åbne Scene som billede på begrebet tyngdekraft i sin forestilling. Foto: Michael Harder

Nærvær, musikalitet og improvisation

I Nønne Mai Svalholms to foregående værker ’Circuit – en refleksion over aldring’ og ’Ultima’ var der henholdsvis 25 og 30 medvirkende. I ’Gravity – en perception af værdi’ er Sisse og Snorre alene på scenen.

“I ’Gravity – en perception af værdi’ inviterer vi publikum endnu tættere på, end vi har gjort tidligere. I håb om at kunne bringe nærværet i fokus. Rent fysisk kommer Sisse og Snorre helt tæt på publikum, og enkelte blandt publikum vil blive inddraget i forestillingen. Så publikum i samspil med performerne kan tænke og tolke deres perception, erfaring og fantasi ind i værket,” siger Svalholm.

“At vi kan kommunikere med publikum uden ord. Det er helt fantastisk!” indskyder hun så.

’Gravity – en perception af værdi’ er et værk uden ord, men med en dramatisk lydside, som komponist og lyddesigner Olga Szymula står bag.

“Olga er uddannet fra musikkonservatoriet her i Aarhus og har komponeret helt ny, elektronisk inspireret musik til forestillingen, som kommer til at fungere som modspil til koreografien og vil tilføre energi og intensitet,” fortæller Svalholm.

”Og jeg har ikke hørt musikken endnu, så jeg er så spændt!” lyder det begejstret fra Sisse, der er trukket i dansetøjet og parat til at tage fat på eftermiddagens prøve. Hun sætter sig på en stol ved siden af Svalholm og giver hendes arm et kærligt klem.

”Sisse er faktisk også uddannet musiker fra konservatoriet. Hun er elektronisk komponist og organist, korleder og sanger. Så det, Sisse mangler rent fagligt inden for koreografien, har hun med sig i overflod fra musikken,” siger Nønne Mai Svalholm.

Sisse nikker.

“Jeg duer ikke til at huske en koreografi. Derfor arbejder vi heller ikke med fast koreograferede trin, men mere med aftalte bevægelser, som skal udføres inden for et tidsrum. På den måde har forestillingen også et element af improvisation, og det fungerer rigtig godt for mig. Jeg er bare bedst, når jeg er lidt på slap line og ikke har 100 procent styr på, hvad jeg laver,” ler hun.

Selv om urpremieren 27. august langt fra er Sisses første premiere, er der premierenerver.

“Jeg er jo ved at skide grønne grise inden en forestilling...,” indrømmer Sisse.

“Men når jeg er færdig med det, og forestillingen går i gang, så er det ligesom at sende en soldat til fronten. Når jeg går derud, er det for mig lige så vigtigt at præstere som at trække vejret,” fortsætter hun og peger på det sorte scenegulv.

Nok er ’Gravity – en perception af værdi’ Nønne Mai Svalholms sidste værk i ’Rethink Ageing’ trilogien, men værket handler ikke om afslutning.

“Faktisk handler værket mere om begyndelse. På den måde bliver der den her transition fra dette til mit næste projekt: tre nye forestillinger, som kommer til at handle om alle mulige former for skabelse. Den første forestilling hedder ‘Primus’ og er med Sisse som soloperformer,” afslører Svalholm.

“Med mig! Det var nyt. Jamen altså, som man bliver klogere hele tiden. Og overrasket!” siger Sisse med et glimt i øjet.

Nønne strækker armene frem mod hende og giver hende et knus. Over dem drejer den lyserøde mobile næsten umærkeligt om sin egen akse og minder os om grundvilkårene for vores eksistens. Om det værdifulde i livet. Og om betydningen af nærvær.

FAKTA: ’Gravity – en perception af værdi’

Sted: Godsbanens Åbne Scene

Spilleperiode: 27. august til 12. september, alle aftener klokken 19

Til hver forestilling er der plads til 37 publikummer

Gratis Artist Talks på Åbne Scene: 31. august, samt 7. og 11. september, alle dage klokken 16. Tilmelding på mail til info@svalholm.dk

Koreografi og iscenesættelse: Nønne Mai Svalholm

Dansere: Sisse Lunøe, Snorre Jeppe Hansen og Lars Bjertrup

Komponist og lyddesigner: Olga Szymula

Mere info og billetter på billet.godsbanen.dk

Publiceret 28 August 2019 07:00