Willem Dafoe spiller motelpasseren Bobby i dramaet 'The Florida Project'. Se filmen til Zulu Sommerbio i Aarhus 9. august.

Willem Dafoe spiller motelpasseren Bobby i dramaet 'The Florida Project'. Se filmen til Zulu Sommerbio i Aarhus 9. august. kino.dk

Zulu Sommerbio i Botanisk Have

Der er gys og drama på programmet, når Zulu Sommerbio igen i år inviterer på gratis film i det fri

AARHUS Duften af nyslået græs. Et fast greb om en kold dåseøl. Lyden af pølser, der sprænger på grillen. Komfortabelt placeret på et tæppe, omgivet af alle vennerne. Så er alt der mangler Zulu Sommerbio. Igen i år ruller Zulu Sommerbio det helt brede lærred ud og inviterer på gratis film i det fri i otte forskellige byer.

Zulu Sommerbio rammer Botanisk Have, Peter Holms Vej i Aarhus C torsdag 8. og fredag 9. august. 8. august kan aarhusianerne se frem til at gyse over den hårrejsende 'US', hvor en familie bliver terroriseret af deres morderiske dobbeltgængere. 9. august er The Florida Project på programmet; et drama der skaffede den amerikanske skuespiller Willem Dafoe både en Golden Globe og en Oscar nominering for sin præstation i rollen som den barske, men godhjertede motelpasser Bobby.

Begge aftener begynder filmen kl. 21.15, men da man venter på, at det er mørkt nok til at tænde udendørsbiffen, kan starttidspunktet skride lidt.

Se mere på zulu.tv2.dk

mklj

Publiceret 07 July 2019 06:00