Alphabeat med sangerinden Stine Bramsen i front er efter seks års pause igen samlet og klar til at indtage Grøn med kendte hits og nye numre.

Alphabeat med sangerinden Stine Bramsen i front er efter seks års pause igen samlet og klar til at indtage Grøn med kendte hits og nye numre. PR Foto

Grøn koncert til Aarhus for 37. gang

I år er det 37. gang, Grøn koncert inviterer til folkefest under åben himmel med en række kendte musiknavne. Aarhus står for tur 20. juli

Af
Mai-Britt Jeppesen

AARHUS Ingen sommer uden Grøn koncert. Sådan har det været 36. år i streg og sådan bliver det også i år. Den grønne musikkaravane besøger ialt otte forskellige byer rundt omkring i det ganske, danske land, og lørdag 20. juli er det Aarhus, som står for tur. Igen i år udspiller festlighederne sig på Marienlystvej 48 i det nordlige Aarhus.

Carpark North spiller deres eneste livekoncerter i 2019 på Grøn. PR Foto

Carpark North spiller deres eneste livekoncerter i 2019 på Grøn. PR Foto

Gengangere og novicer

Årets musikalske lineup tæller otte forrygende navne - både gengangere og novicer i Grøn-sammenhæng.

Alphabeat er efter seks års pause igen samlet og klar til at indtage Grøn. Det er fjerde gang pop-gruppen spiller på Grøn koncert, siden de blev dannet i 2007. Fra Grøn scene vil Alphabeat med Stine Bramsen i front sætte gang i publikums dansefødder med en skøn blanding af velkendte hits som 'Fascination' og '10.000 nights' og helt nyt materiale.

Øvrige gengangere på Grøn er de tre topmusikalske drenge fra Scarlet Pleasure. Rockdrengene fra Carpark North spiller deres eneste livekoncert i 2019 på netop Grøn og så tager en af dansk musiks bedst sælgende og mest erfarne DJs Kato pulsen på den danske sommer fra pulten på Ghettoblaster-scenen. Det er tredje gang Kato spiller på Grøn - i år featuring den amerikanske sanger, sangskriver og producer Brandon Beal.

Både Saveus og Kesi får debut på dette års Grøn. Det samme gælder Dizzy Mizz Lizzy og trekløveret Anne, Sanne og Lis, der samles i år på Grøn for første gang nogensinde.

Til at præsentere rækken af musiknavne er årets to konferenciers-par: entertaineren Jacob Haugaard samt nyvalgt formand for Muskelsvindfonden Simon TJ på Grøn Scene, samt morgenværter på radiostationen Nova, Dennis Ravn og Signe Krarup, på Nova Scenen.

Dizzy Mizz Lizzy fyrer op under Grøn, hvor de i år får deres debut. PR Foto

Dizzy Mizz Lizzy fyrer op under Grøn, hvor de i år får deres debut. PR Foto

Fest og formål

Grøn koncert kan dateres helt tilbage til 1982, hvor Tuborg skænkede Dyrehavsbakken gratis koncert i anledning af parkens 400 års fødselsdag. Året efter blev koncerten sendt rundt i landet under navnet Grøn koncert, og sådan er det fortsat år efter år efter år lige siden.

Formålet med at sende koncerten på turné rundt i hele Danmark var udover at skabe en folkefest også at støtte et godt formål; nemlig muskelsvind. Hvert år doneres overskuddet fra Grøn til Muskelsvindfondens arbejde for at skabe plads til forskelle i samfundet.

Der er dømt højt humør denne lørdag med masser af god musik og skummende fadøl - i år skænket i genanvendelige ølkrus.

FAKTA: Grøn 2019

  • Hvor: Marienlystvej 48, 8200 Aarhus N
  • Hvornår: 20 juli klokken 13.00-21.30
  • Grøn-billetter kan købes fysisk i Føtex og Bilka, samt på groenkoncert.dk hvor der også findes mere info.

Publiceret 30 June 2019 07:00

SENESTE TV

Galleri-rundtur i Aarhus

Galerie Møller Witt

Det er ved at være sidste chance for at se Jes Fomsgaards soloudstilling på Galerie Møller Witt. Fomsgaard har tidligere bidraget til udsmykningen af iNano Instituttet Aarhus Universitet. Udstillingen 'Artificiel Move' er åben til 26. juni og viser en række malerier med fokus bl.a. på kompleksiteten og bevægelsen i de mange forskellige rum, mennesker er en del af.

Galerie Møller Witt, Christiansgade 18, Aarhus C.

Galleri Gallo

De to kunstnere Louise Volsted Pedersen og Ulf Larsen udstiller for tiden på Galleri Gallo. Ulf Larsen har tidligere lavet naturmalerier, men efterhånden er det mere motiver fra byen og tegninger af jazzmusikere live, han har kastet sig over. Louise Volsted Pedersen eksperimenterer med udtryk, linje og former og henter inspiration bl.a. i naturen, blade og egne fotografier. Udstillingen kan ses til 19. juni.

Galleri Gallo, Nørre Allé 86, Aarhus C.

Galleri Profilen

180 ukendte værker af Hans Horn, hvis liv som soldat under 2. verdenskrig er beskrevet i Tom Buk-Swientys bog 'Det ensomme hjerte', udstilles på Galleri Profilen til 27. juni. Værkerne, der ikke har været udstillet før, viser bl.a. akvareller af blomster, landskaber, satiriske religiøse billeder og stærke traumatiske malerier om krigen.

Galleri Profilen, Grønnegade 93, Aarhus C.

Keller-Arlund – temporary art

Udstillingsstedet Keller-Arlund viser til 20. juni malerier af Vibeke Jensen, der har rum som gennemgående motiv. Kunstneren bruger en teknik, hvor hun 'prikker' sine motiver op og binder dem sammen med flader og plamager, så de tilsammen danner rum.

Keller-Arlund, Peder Skrams Gade 32, Aarhus N.