Det legendariske amerikanske rockband Toto ved den norske musikfestival OverOslo 2019 i Oslo. Steve Lukather (tv.) og Joseph Williams (th.).

Det legendariske amerikanske rockband Toto ved den norske musikfestival OverOslo 2019 i Oslo. Steve Lukather (tv.) og Joseph Williams (th.). Foto: Gonzales Photo Tord Litleskare / Gonzales Photo / Ritzau Scanpix

Anmeldelse:

Toto leverede, men spildte sporadisk for meget sovs udover saunaen

De rutinerede amerikanske poprockere gav på mange måder, det publikum var kommet efter, men manglede i perioder mådehold

Af
Anders Michaelsen

Stjerner: 4 af 6

En Sankt Hans-svedig og saunavarm Ceres Arena, var søndag mørkelagt og sort som synden af folk, der var kommet for at se og høre giraffen Toto, som gæstede byen med deres europæiske '40 Trips Around the Sun'-tour.

Toto, som blev dannet i 1977 og havde deres velmagtsdage og plads på hitlisterne i slutningen af 70'erne og i løbet af 80'erne, er på mange måder et band af sin tid. Det er storladent, farverigt og sovset ind i guitar, keyboard- og saxofon-soloer. Og så er det spraglet som en 80'er garderobe, med numre der smager af blues, jazz, funk og mest af alt er stadion-poprock.

Aftens koncert blev en musikalsk køretur igennem et 40 års stort albumkatalog, og alt det Toto er - hvor numre fra de fleste pladeudgivelser blev genbesøgt.

Afdæmpet session klædte koncerten

Det otte mand store band lagde ud med et nummer fra 2018 - Devil's Tower, som umiskendeligt lød 35 år ældre. Det blev fuldt op af kæmpehittet 'Hold the Line' til publikums store tilfredshed. Og Toto var ikke karrig med hitsene, som blev spredt ud over hele aftens set.

Inklusiv førnævnte sange var første tredjedel af koncerten en kraftfuld start med hittet 'Rosanna', 'English Eyes' og det forholdsvis nye 'Alone', samt en lydmæssig lettere rodet udgave af 'Lovers in the Night'.

En piano-solo af bandets nye medlem Dominique Taplin, som i øvrigt spillede fremragende aften igennem, markerede, at koncerten gik over i en ny session. En mere afdæmpet en af slagsen, hvor frontmand Steve Lukather havde udskiftet el-guitaren med en akustisk 12-strenget, og hvor hele bandet sad på stole ud til publikum.

Hvert nummer fik en historie med fra et bandmedlem. Eksempelvis var 'Georgy Porgy' den dengang 19- årige Steve Lukathers første vokalindspilning på plade nogensinde, og Michael Jackson-sangen 'Human Nature' blev skrevet af keyboard-spiller Steve Porcaro som svar til hans datter, efter hun var kommet hjem fra skole og havde spurgt, hvorfor hun var blevet mobbet. Jackson-coveret var et af højdepunkterne i det mere simple og tight eksekverede set med akustiske guitarer, keyboards og forkortede udgaver fra bagkataloget. Den underspillede afdeling klædte koncerten og var et passende afbræk, der sagtens kunne have været længere.

'Gribebrætsonani, når det var værst'

For guitarist og sanger Steve Lukather kan det, man på guitarsprog kalder 'shredde' - altså skrælle frem og tilbage, op og ned af guitaren rigtig hurtigt. Momentvis lød det overlegent, men det blev i koncertens to timer lange længde en for enfoldig, forudsigelig og lang omgang autopilot i tomgang. Tenderende til gribebrætsonani, når det var værst.

Enkelte numre fik - ikke én - men to længere og lettere uinteressante guitarsoloer, som kunne tilføjes den i forvejen lange tirade af sax- og klaversoloer. Det blev til tider til for meget sovs. I den henseende blev småkagerne fuldstændig tabt på gulvet, da publikum skulle tvangsindlægges til det, der føltes som en 15 minutter lang congasolo på megahittet 'Africa'.

Og selvom 'sovsen' ligger i Toto's DNA, og soloer er livets og musikkens salt, så kan man altså også få så meget salt, at man døser hen i en form for jod-forgiftning og ligegyldighed. Og det var lidt det, der skete mod slutningen i en kogende hed Ceres Arena - altså indtil Steve Lukather spurgte:

'Are you ready for that song?'

Publikum genoplivede i varmen til 'Africa', og en for lang congasolo var ikke nok til at tage begejstringen fra et af 80'ernes absolut største hits. I sidste ende kom Toto vidt omkring i deres varierede bagkatalog, hvor der var flere lyspunkter. Et modikum af mådehold havde været det sidste passende kirsebær på toppen af en ellers solid koncert.

Publiceret 24 June 2019 03:42