Busgaden og området omkring kan unægteligt trænge til en klat farve. Sidst i juni står Parking Art kunstværket færdig.

Busgaden og området omkring kan unægteligt trænge til en klat farve. Sidst i juni står Parking Art kunstværket færdig. Foto: Jeppesen

Trist busgade bliver peppet op med grøn kunst

Nu kommer der endnu mere grønt i centrum af Aarhus, når to unge kunstnere fra Ungdomskulturhuset skaber et nyt kunstværk med temaet ’Natur’ i Busgaden. Målet er at gøre området mere inspirerende og spændende

AARHUS De to kunstnere Thomas Brodersen og Gustav Østerheden, som til dagligt har deres gang i Ungdomskulturhuset i Aarhus, må forvente nætter med kun ganske få timers søvn frem til 3. juli. De to er nemlig i gang med et større Parking Art kunstprojekt i Busgaden i Aarhus; et arbejde der skal udføres om natten, da de mange passerende busser i dagtimerne gør det for risikabelt at arbejde der om dagen.

”Vi har valgt et af de sværeste byrum i Aarhus, men det er udfordringen værd, fordi det også er et byrum, som mange aarhusianere dagligt oplever enten fra bussen eller p-pladsen. Det er der også tænkt over i kunstværket, som netop bliver skabt til at skulle opleves i bevægelse. Det bliver uden tvivl et mere spændende byrum at færdes i,” siger Marie Overgaard, projektleder fra Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, i en pressemeddelelse.

Tanken om Parking Art er udsprunget hos EasyPark, virksomheden som står bag parkeringsappen af samme navn, som hjælper med at finde og håndtere parkering bedst og hurtigst muligt.

Det er de to kunstnere Thomas Brodersen og Gustav Østerheden, der skal lave Parking Art projektet i og omkring Busgaden i Aarhus.

Det er de to kunstnere Thomas Brodersen og Gustav Østerheden, der skal lave Parking Art projektet i og omkring Busgaden i Aarhus. PR Foto

Et gennemtænkt projekt

Kunsterne vil arbejde med rummets indretning og formidle en historie over tid med motivet af et træ, der blomstrer op eller stille forgår afhængig af, i hvilken retning man kører. I Aarhus Kommune har man en vision om 10.000 flere træer og mere bynatur. Trætemaet er derfor ikke tilfældigt.

”Vi glæder os helt vildt til at komme i gang med Parking Art i Aarhus. Det har været en fed proces med kunsterne, som har fuldstændig styr på den kunstneriske del, og Teknik og Miljø som har styret selve projektet og stået for alt det praktiske. Tingene er virkelig tænkt igennem, og nu glæder vi os bare til at kunne præsentere det endelige resultat for resten af Aarhus” udtaler Line Windstrup, Marketingansvarlig for EasyPark Danmark, i pressemeddelelsen.

Parking Art projektet blev skudt i gang 5. juni og forventes at stå færdigt i slutningen af måneden. Så kommer du omkring Busgaden i bus eller bil i nærmeste fremtid, kan du altså følge det 'grønne' kunstværk blive til.

mklj

Publiceret 13 June 2019 07:00