Det Jyske Musikkonservatoriums bigband ved Rama Festival 2018.

Det Jyske Musikkonservatoriums bigband ved Rama Festival 2018. Foto: Martin Dam Kristensen

Royal Run bliver for fuld musik

Studerende fra Det Jyske Musikkonservatorium stiller op med både hornmusik, DJ og bigband

Det bliver en kæmpe fest, når kronprins Frederik kommer til Aarhus 10. juni for at deltage i Royal Run sammen med de 16.000 tilmeldte aarhusianere. Til en fest skal der naturligvis være musik – og dén bliver leveret af studerende fra Det Jyske Musikkonservatorium.

Kronprinsen er protektor for konservatoriet og har i forbindelse med Royal Run udtrykkeligt ønsket at synliggøre sine protektorater. Derfor stiller konservatoriet op med både hornmusik, DJ og bigband. Til ære for kronprinsen og til glæde for både de mange løbere og det store publikum, der forventes at møde frem til begivenheden.

Modtages på kajen af hornorkesteret

Allerede ved ankomsten med kongeskibet bliver kronprinsen modtaget på kajen af konservatoriets hornorkester, som også spiller på Clemens Bro under en del af selve løbet.

Ved startfeltet foran Hotel Royal vil en elektronisk studerende sørge for lounge-musik mens løberne ankommer og stiller op til start; og igen når de tilbage. Og på Rådhuspladsen, midt på ruten, spiller konservatoriets bigband to sæt, omkring klokken 11 og 12.

Kronprinsen, deltagerne og publikum vil således opleve den musikalske bredde, der kendetegner Det Jyske Musikkonservatorium. Musikken spiller ikke kun lige, når kronprinsen kommer forbi, der vil være levende musik med de studerende i længere stræk undervejs.

Tahmasbi

Publiceret 10 June 2019 06:00

SENESTE TV