Foreningen Sager der Samler bor nu i gavlen af fritids- og foreningshuset i Fjordsgade.

Foreningen Sager der Samler bor nu i gavlen af fritids- og foreningshuset i Fjordsgade. Foto: Sager der Samler

Sager der Samler fejrer Grundlovsdag i nye lokaler

Hverdagsaktivisterne inviterer til en festlig dag med taler og reception for deres nye bog i nye lokaler i fritidshuset i Fjordsgade

Af
Bente Tahmasbi Hansen

Sager der Samler er en forening, som hjælper aarhusianere, der gerne vil få noget til at ske. Affaldsjægerne, Waste Hunt, og Skaldecafeen er et par af de tiltag, som Sager der Samler har hjulpet i gang.

Nu er foreningen flyttet fra Vestergade og ind i de gamle SFO-lokaler i anneksbygningen ved Fjordsgade Forenings- og Fritidshus. Det fejrer den på Grundlovsdag og valgdagen onsdag 5. juni.

Samtidig er der reception for en ny bog om foreningen: Mennesker der bare gå i gang, hedder den.

Gratis reparationer

Der er også åbning af et nyt projekt: Reparations.Konsortiet Det er et værksted, hvor man kan få gratis hjælp fra frivillige til at reparere ting i stedet for at smide dem væk.

Dagen begynder klokken 13 med affaldsjagt i selskab med Waste Hunt. Skraldecafeen serverer mad, og ind imellem det er der syv Grundlovstaler af blandt andre 1. viceborgmester Camilla Fabricius, formand for Frederiksbjerg Fællesråd, Jeppe Spure, og Demokrati Fitness-instruktør, Kirstin Birkeland.

Desuden præsenterer Musikhavnen en koncert med sanger og sangskriver Wolfroy.

Det foregår hos Sager der Samler, Fjordsgade 2 (indgang fra gården), Aarhus C.

Fakta

Programmet 5. juni er

13.00 Affaldsjagt med 'Waste Hunt'

14.00 Grundlovstale af Eva Borchorst-Mejnertz, byrådsmedlem og folketingskandidat (R)

14.30 Grundlovstale af Jeppe Spure Nielsen, formand for Frederiksbjerg og Langenæs Fællesråd

15.00 Grundlovstale af Camilla Fabricius, 1. viceborgmester i Aarhus og folketingskandidat (S)

15.30 Demokrati Fitness med instruktør Kristin Birkeland

16.00 Grundlovstale af Alberte Wind Krogshede, aktivist i borgerinitiativet ‘Så er det nu: Gør valget grønt’

16.30 Grundlovstale af Louise Eltved Krogsgård, leder af Brønderslev Forfatterskole

17.00 Grundlovstale af Abdinasir Jama, formand for Gellerupparken

17.30 Boglancering: Portrætbogen “Mennesker der bare går i gang” udgives af Sager der Samler

18.00 Musikhavnen præsenterer en koncert med sanger og sangskriver Wolfroy

Publiceret 04 June 2019 11:48

SENESTE TV