Danmarks mest fremtrædende dramatiker, Christian Lollike, er tilbage på Aarhus Teater med 'Kagefabrikken'. Den hyggelige fabrik, hvor alle kendte hinanden og havde det hyggeligt er gået konkurs. Nu skal man i stedet bage slankekager og hende med opskriften er en iransk kemiingeniør i burka - udfordringerne er mange.

Danmarks mest fremtrædende dramatiker, Christian Lollike, er tilbage på Aarhus Teater med 'Kagefabrikken'. Den hyggelige fabrik, hvor alle kendte hinanden og havde det hyggeligt er gået konkurs. Nu skal man i stedet bage slankekager og hende med opskriften er en iransk kemiingeniør i burka - udfordringerne er mange. Foto: Emilia Therese

Nyt program: Aarhus Teater er klar med noget vi ikke før har set

Aarhus Teater har igen tænkt ud af boksen i det nye program, der rummer hyperlokal dramatisering af Svend Åge Madsen, gadeteater i de hjemløses hood og et nyt samarbejde med Den Jyske Opera

Af
Bente Tahmasbi Hansen

Byens hjemløse, byens opera og byens forfatter indtager Aarhus Teater. Det sker i den kommende sæson, hvis program netop er blevet offentliggjort. Som altid indeholder det noget, der aldrig før har ramt de skrå brædder. Samtidig er der vanen tro noget stort, noget småt, noget skørt og noget helt særligt skrevet til og af Aarhus Teater.

Det helt nye og særlige er blandt andet tre ultra lokale ting:

Et ud-af-huset-stykke om byens mange hjemløse, en musical om Dracula, der bliver til i teaterets første samarbejde med Den Jyske Opera og sidst men ikke mindst skaber teateret et stykke på baggrund af Aarhus-forfatteren Svend Åge Madsens, roman ’Se Dagens Lys’.

”Som mange af hans romaner foregår denne fantastiske fremtidsfortælling i Aarhus. Han er en unik og meget dygtig forfatter, der har en særlig tilknytning til teateret, fordi han har en fortid som husdramatiker her,” siger Trine Holm Thomsen, direktør på Aarhus Teater.

Hun ser også frem til at sende tilskuerne på tur med teateret i de hjemløses fodspor. Det bliver at af de såkaldte udfugtsstykker, der tidligere har foregået på lokalcentre, havnen og i Tivoli. Dette stykke hedder 'Jeg er her!'.

”Denne gang skal man se byen med de hjemløses øjne. De bor bogstaveligt talt i den, færdes på andre tidspunkter end de fleste og kommer steder, vi ikke kender,” forklarer Trine Holm Thomsen valget af emne.

Den musikalske forestilling 'Dracula' opføres med et operakor og indslag fra den klassiske musik. Aarhus Teaters Mathias Flint spiller manden, der tørster efter blod og kærlighed.

Den musikalske forestilling 'Dracula' opføres med et operakor og indslag fra den klassiske musik. Aarhus Teaters Mathias Flint spiller manden, der tørster efter blod og kærlighed. Foto: Emilia Therese

Fokus på ny lyd

Hun påpeger, at lydsiden bliver spændende, da det er Marie Højlund, der laver den. Hun har tidligere haft stor succes med at nytænke den danske højskolesangskat sammen med Simon Kvamm fra Nephew i stykket ’Lyden af de skuldre vi står på’. Den var så rost, prisvindende og populær, at den genopføres i den kommende sæson og samarbejdet mellem de to førte til, at Marie Højlund i dag er med i bandet Nephew.

Hun udvikler dog fortsat lyd til stykker på Aarhus Teater, der er optaget af at forny lydsiden. Derfor har teateret som tidligere nævnt indledt et samarbejde med en anden form for ekspert i lyd - nemlig Den Jyske Opera, som medvirker i musicalen 'Dracula'.

Alle korets 24 sangere vil synge dødsmesser og udrulle det sensuelle og erotiske univers, som den ensomme Dracula befinder sig i. De vil synge den udødelige vampyrs længsel efter den tabte kærlighed ud og tilføre den gamle klassiker klædeligt drama.

I kategorien for musikalske opsætninger kan man ikke springe Dawid Bowie-musicalen, ’Lazarus’ over. Den er i sig selv ikke særligt lokal men åbner den årligt tilbagevendende byfest: Aarhus Festuge.

”Det er stort, at vi kan åbne festugen med en Danmarkspremiere på en musical, der siden skal på opføres på Det Kongelige Teater. Det bliver et sansebombardement med lys, lyd og billeder som skabes af reumertvindende Mathias Hersland og Christian Albrechtsen,” lover direktøren.

Musikforstillingen 'Lazarus' bygger på bogen 'The man who feel to the earth', der er filmatiseret med David Bowie i hovedrollen. Han har selv skrevet stykket sammen med Enda Walsh og optrådte sidste gang offentligt ved premieren i New York i 2015. Han døde i 2016.

Musikforstillingen 'Lazarus' bygger på bogen 'The man who feel to the earth', der er filmatiseret med David Bowie i hovedrollen. Han har selv skrevet stykket sammen med Enda Walsh og optrådte sidste gang offentligt ved premieren i New York i 2015. Han døde i 2016. Foto: Gavin Evans

Slankekager og Pagten

Mindst to andre forestillinger stikker ud i det i øvrigt spændende program:

Danmarks mest berømmede dramatiker, Christian Lollike, vender endnu en gang tilbage til Aarhus Teater, som han har et tæt forhold til, fordi han er uddannet her. Denne gang med stykket ’Kagefabrik’, der har samme hovedrolleindehaver som kæmpesuccesen ’Erasmus Montanus’ havde – nemlig Anders Jebro. Den hyggelige kagefabrik går konkurs og skal i stedet producere slankekager, der skal sælges med klæbrige busswords af en slikket type.

”Nogle gange kan vi ikke få glasur, fløde og fondant nok samtidig med, at vi skal se helt perfekte ud. Som sædvanlig er Christian Lollikes stykke satirisk, humoristisk og lige i øjet,” vurderer Trine Holm Thomsen.

Endelig er der årets familieforestilling ’Pagten’, der var en populær julekalender på DR i 2009 og 2013. En menneske-dreng og en nissepige må sammen bestå tre prøver og besejre en ond is-heks for at få fat i Pagten. Temaet i 'Pagten' er venskab, sammenhold og fællesskab. Præcis det samme tema, som Aarhus Teater arbejder med.

”Vi skal skabe rum for fællesskaber og være i nærkontakt med borgerne. Det kan lykkes med vores udflugter i byrummet, korsang på scenen, rundvisninger på teateret og samarbejder med blandt andre domkirken og operaen. Vi glæder os til at vise vores nye ideer i den kommende sæson,” siger en stolt Trine Holm Thomsen.

Svend Åge Madsens fremtidsroman 'Se dagens lys' er blevet dramatiseret. I den vågner aarhusianerne hver dag uden hukommelse, kedsomhed, jalousi eller misundelse. Penge og forpligtende kærlighed er afskaffet, for hver dag vågner man i en ny familie, i et nyt hjem og med et nyt job. Men så bliver et par forelskede....

Svend Åge Madsens fremtidsroman 'Se dagens lys' er blevet dramatiseret. I den vågner aarhusianerne hver dag uden hukommelse, kedsomhed, jalousi eller misundelse. Penge og forpligtende kærlighed er afskaffet, for hver dag vågner man i en ny familie, i et nyt hjem og med et nyt job. Men så bliver et par forelskede.... Foto: Per Arnesen

Fakta

Sæsonen 2019-2020 begynder med musicalen 'Lazarus', der åbner Aarhus Festuge.

Der er i alt 22 stykker på programmet. Aarhus Teater har stået for eller været med i udviklingen af knap halvdelen.

Det er sker i samarbejde med en række danske og udenlandske teatre.

Publiceret 02 May 2019 07:00

SENESTE TV