Anders Boisen har skrevet bogen 'De Uformelle Byskabere' om borgere, der bare går i gang og skaber steder som for eksempel Institut for (X).

Anders Boisen har skrevet bogen 'De Uformelle Byskabere' om borgere, der bare går i gang og skaber steder som for eksempel Institut for (X). Foto: Tahmasbi

Kommunens mand hjælper med at føre dine drømme ud i livet

Almindelige borgere har i dag utroligt mange muligheder for at være med til at skabe nye steder i samarbejde med virksomheder og kommuner. Det mener Anders Boisen, der har skrevet bogen 'De Uformelle Byskabere'

Af
Bente Tahmasbi Hansen

I Aarhus pibler det op med urbane haver, som dyrkes af lokale. De findes på Aarhus Ø, i Marselisborg Hospitalspark og i Fællesgartneriet i Brabrand. Der er også nye mødesteder a la Eventspace Katrinebjerg og Skraldecafeen, der nu hører fast hjemme i Sydhavnen. Og mange flere borgerskabte steder.

Anders Boisen fra byplanlægning i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune har i en årrække arbejdet med og fulgt mange af stederne. Og det er der kommet en bog ud af: De Uformelle Byskabere.

I den har han kortlagt de steder, hvor borgerne har skabt en reel forandring. Nogle steder har de gjort det helt på egen hånd, andre steder i samarbejde med virksomheder eller kommunen.

Når borgerne rykker

"Jeg blev inspireret til at skrive om de utroligt mange muligheder, man har som borger i dag, fordi jeg besøgte Samsø. Der har en gruppe borgere taget initiativet til at oprette en andelsejet vindmøllepark, som har vendt øens dårlige økonomi," siger Anders Boisen, som avisen møder på det mest kendte og omtalte borgerskabte sted af alle i Aarhus: Institut for (X), der ligger bag Godsbanen.

Der har en gruppe iværksættere oprettet et væld af firmaer, lavet cafeer, spillesteder, festivaler og fælles værksteder.

Anders Boisen falder fuldstændigt naturligt ind i omgivelserne. Han har taget en uddannelse i bæredygtig omstilling og er i dag det, der hedder procesdesigner. Han har afholdt borgermøder og workshops, når noget nyt skulle stables på benene. For eksempel har han været med til at etablere Eventspace Katrinebjerg. Nogle gamle slagterilokaler er omdannet til åbne lyse kontorer. Der kan virksomheder, studerende og lokale holde oplæg og møder.

"Jeg fandt ud i mit arbejde med bogen, at nye steder ofte skyder op i et samarbejde mellem borgere, virksomheder og kommunen. For eksempel har kommunen faktisk spillet en aktiv rolle på Institut for (X), fordi den så potentialet i stedet og forlængede aftalen om, at instituttet kunne blive længere end oprindeligt planlagt," siger Anders Boisen.

Han mener, at vi er i et paradigmeskifte, hvor det er nemmere end nogensinde før for den enkelte borger at udøve indflydelse. Simpelthen fordi den digitale tidsalder gør det muligt at organisere sig for eksempel via de sociale medier. Og det koster kun en krone at oprette et firma, så det er alle forundt. Borgerne kan nemt blive producenter.

Større magt til folket

"Uformel byskabelse har altid været her, men ved hjælp af internettet kan vi udgive bøger og musik og skabe solcelleenergi i vores egne huse. Teknologien har gjort det billigere for folk at producere selv," mener Anders Boisen og fortsætter:

"Borgerne har en større potentiel magt. Det er i dag nemt og hurtigt at organisere skolestrejker til fordel for miljøet og Extention Rebellion, der også er en verdensomspændende måde at demonstrere for et bedre miljø."

Anders Boisen er selv en af de aktive borgere i sin fritid, og så er han kommunens mand på sit job. De to ting smelter fint sammen for ham og er to sider af samme sag. Han oplever sig selv som tidstypisk.

"Hverdagsaktivister er blevet et helt almindeligt ord," siger forfatteren til 'De Uformelle Byskabere".

Publiceret 09 April 2019 15:38

SENESTE TV