Teatret Gruppe 38 rykker ind i den nyopførte bygning på Pier 4 i Aarhus Ø til august.

Teatret Gruppe 38 rykker ind i den nyopførte bygning på Pier 4 i Aarhus Ø til august. Foto: Lars K. Olesen

Teatret flytter til Aarhus Ø

Til august flytter Teatret Gruppe 38 fra sine nuværende lokaler i Mejlgade til spritnye og større rammer i Aarhus Ø

AARHUS Det lille, hyggelige teater Teatret Gruppe 38 flytter til august ud af lokalerne i Mejlgade og ind i et nyt teaterhus i Irma Pedersens Gade 222 i den nye havnebydel Aarhus Ø. Teatret Gruppe 38 kommer til at leje sig ind i de nye lokaler på Pier 4, præcis som teatret lejer sig ind i de nuværende lokaler i Mejlgade.

Den nye, fascinerende bygning er tegnet af arkitektfirmaet Bjarke Ingels Group som en del af projektet 'AARhus' på Pier 4. Ud over et teater, kommer bygningen til at rumme restaurant og café, samt flere mindre showrooms og gallerier.

I det nye teaterhus får Gruppe 38 plads til en prøvesal, hvilket betyder, at teatret kan rumme et større antal publikummer og kan huse lidt større og forhåbentligt lidt flere aktiviteter.

Det er dog kun teatrets adresse, faciliteter og muligheder, der forandrer sig. Teatret Gruppe 38 forbliver det samme, intime teater, som det altid har været, forsikrer Teatret Gruppe 38 i en pressemeddelelse.

mklj

Publiceret 14 March 2019 06:00

SENESTE TV