Rosenteatret opfører 15.-30. marts 'De 39 trin', hvor de fire skuespillere skal klare i alt 30 roller i løbet af de to timer. Foto: Jørn Buch Larsen

Rosenteatret opfører 15.-30. marts 'De 39 trin', hvor de fire skuespillere skal klare i alt 30 roller i løbet af de to timer. Foto: Jørn Buch Larsen

Hitchcock-spiondrama på Aarhus-teater

'De 39 trin' er et spiondrama med fart over feltet og glimt i øjet. Se det på Rosenteatret fra 15. marts

aarhus Det går stærkt, når der er premiere på 'De 39 trin' på Amatørscenen Rosenteatret, Teatertorvet, 8000 Aarhus C, 15. marts kl. 20.

For på to timer skal fire skuespillere spille over 30 roller for at genfortælle det klassiske Hitchcock-spiondrama - med en utrolig mængde gags, effekter og hurtige kostumeskift.

De fire skuespillere har arbejdet på stykket de sidste mange måneder og har valgt at dele instruktørjobbet imellem sig.

"Vi har en ret klar holdning hver især til, hvad der er sjovt, og hvad der virker - og det har da en enkelt gang eller to gået højt, men vi har kunnet finde en fælles vej," fortæller Benjamin Filborne, som spiller hovedrollen Richard Hannay, i en pressemeddelelse fra Rosenteatret.

Forestillingen spiller på udvalgte datoer frem til 30. marts. Billetter à 100 kroner kan købes på rosenteatret.dk, hvor der også kan findes mere information.

jesl

Publiceret 14 March 2019 07:00

SENESTE TV