Kunstneren Kim Grønborg står på Kulbroen med et kig i retningen af den nye Frederiks Plads. Han har haft værksted i Sydhavnen i 32 år og er bekymret for at nye erhvervsbyggerier vil kvæle det kreative område.

Kunstneren Kim Grønborg står på Kulbroen med et kig i retningen af den nye Frederiks Plads. Han har haft værksted i Sydhavnen i 32 år og er bekymret for at nye erhvervsbyggerier vil kvæle det kreative område. Foto: Tahmasbi

Sydhavnen - fuld af skjulte skatte:

"Jeg er bekymret. Vores lejekontrakt kan ophæves med en uges varsel"

Sydhavnens gamle industribygninger rummer kunstnere, iværksættere og kreative kræfter, der i dag giver byen liv og kant. Når man går en tur der, oplever man fortiden møde nutiden.

Af
Bente Tahmasbi Hansen

Hvad er Sydhavnen egentlig ud over nogle eftertragtede kvadratmeter, som kommunen vil sælge til nye investorer? Det har vi spurgt kunstneren Kim Grønborg om. Han har haft værksted og sin dagligdag i området i 32 år og er med i bestyrelsen for Foreningen Sydhavnen.

Han er også en del af kunstnerfællesskabet i Spanien 19C, så der mødes vi til en tour de Sydhavnen.

Grafik: Klaus Møller

Ved første øjekast er Spanien 19C en trist parcelhus-agtig kasse, som sikkert havde sin berettigelse i 1970'erne og som passer fint ind i det nøgterne, industrielle miljø, men som ikke er en udelt æstetisk oplevelse.

Går man ind i den slidte, røde murstensbygning, finder man et autentisk 1970-er køkken af den funktionelle slags, som har plads til et spisebord og derfor bliver brugt til møder. Der er værksteder med papirruller, lærreder og alle mulige andre former for materialer i tætpakkede reoler. Og så er der et sort tomt rum med rå røde murstensvægge.

Det er et kompromisløst udstillingslokale, som fyldes af danske og udenlandske kunstnere seks-otte gange om året. Og det er et af byens non-profit og undergrundsagtige udstillingssteder. I sine 21 år har Foreningen Udstillingsstedet Spanien 19C afholdt middage, koncerter, samtalesaloner, talks, lyrikaftner og udstillinger.

"Vi er det første led i den kunstneriske fødekæde. Her bliver forsket og eksperimenteret og det, der lykkes, lever videre herfra. Sidste år blev vi præmieret af statens kunstfonds legatudvalg og vi kan se, at vi inspirerer andre," siger Kim Grønborg.

Et kig mellem graffiti-murene hen mod Kulbroen og Danske Bank, der skyder op bag den.

Et kig mellem graffiti-murene hen mod Kulbroen og Danske Bank, der skyder op bag den. Foto: Tahmasbi

Inspirerer Aros

Fællesskabet i 19C har haft udstillinger af en række kunstnere, som siden har fået en gallerikarriere. Blandt mange andre Rose Eken, Signe Klejs og Flux Factory fra New York, der udstillede på Aros i 2018 og som vender tilbage.

"De var hos os i 2012 og Aros kontaktede mig, da de ville lave en aftale med dem i sommer. Aros ville høre om vores erfaringer med Flux Factory," siger Kim Grønborg.

Vi går ud af 19 C, der i dag ret ulogisk ligger på adressen Kalkværksvej 5A, og så står vi overfor nabobygningen. Den er ældre og erklæret bevaringsværdi.

"I sammenligning med vores kasse er naboen en romantisk industribygning, der kan shines op og lejes ud i dyre domme,” gyser Kim Grønborg i et gæt på, hvordan fremtidens Sydhavn måske kommer til at forme sig.

Han frygter ligesom sine kunstnerkolleger, at den kreative aarhusianske undergrund bliver kvalt af nye høje huse, når kommunen giver byggeretten på de eftertragtede kvadratmeter til dem, der har råd til det.

”Jeg er bekymret. Vores lejekontrakt kan ophæves med næsten en uges varsel. Af samme grund har vi kunnet være her til en leje, der har gjort det muligt for os lave udstillinger og andre events," forklarer han.

Mens han taler, går vi forbi en vinterfrosset fodboldbane, som de hjemløse bruger til deres turneringer i gadefodbold. Tæt på den er den ikoniske kulbro, hvorfra man får et fint overblik over det næsten dråbeformede Sydhavns-område.

Vi går tre-fire etager op ad metaltrapperne. Det første, man ser, er den store Danske Bank, der skyder op på hjørnet af Jægergårdsgade. Bag den ser man en række nye etagehuse, der spreder sig omkring Frederiks Plads. Kigger man ned på de mere jordnære niveauer, får man øje på det, der engang var kvægtorv, kulhavn, kalkværk og saltsyderi. I dag er Århus Slagtehus den eneste repræsentant for de gamle erhverv. Der slagtes stadig køer. De andre industrielle bygninger er fulde af iværksættere, mange mindre firmaer og fællesskaber.

Udsigtenf ra Kulbroen i retning af Frederiks Plads.

Udsigtenf ra Kulbroen i retning af Frederiks Plads. Foto: Tahmasbi

Kommunen har lovet, at der skal være konkrete aftaler om, hvordan bylivet udvikles i området, før de nye investorer må gå i gang med at bygge. Og Kim Grønborg har set gode og gennemtænkte forslag til indretning af området i fremtiden.

”Nogle vil gerne bygge udenom eller ovenpå, men om det er dem, der får byggeretten, aner vi ikke. Det er et fint forslag, der har vundet konkurrence om at "forbinde Kulbroen med området", som det hedder. Men da ingen kender området i fremtiden, ved man ikke, hvad det er broen skal binde imellem,” siger han og trækker på skuldrene.

Vi går ned fra broen og passerer det grønlandske værested, Naapiffik. To mænd er ved at tænde op med træ fra paller i olietønder. En anden måde at få varmen på er ved at gå ind på restaurant Kohalen lige ved siden af. Det kræver imidlertid en reservation at få et bord midt på dagen på det populære spisested, der har speciale i dansk mad. Så vi forsætter hen mod Frontløbernes projektværksted for iværksættere. En gruppe unge hænger ud omkring de iskolde træborde og bænke, men ikke længe.

Vi går forbi gruppen af professionelle lydstudier, Lydhavnen, et fotostudie og en tegnestue på vejen hen til slagteriet. Der bliver ikke slagtet i dag, så der er kun en svag lugt af kreaturer og nogle få unge mennesker, som tager fotos gennem plankeværket. Et dagligt syn for tiden, hvor en gruppe veganere holder nøje øje med slagteriet, som de ikke kan lide. Det ligger i en gyde, så vi vender om og går tilbage.

Kunst sprænger rammer

"Kunst stiller spørgsmål til verden, er på tværs og er i vejen og er ikke på samme måde som i andre erhverv altid en varer. Det kan være noget, der hænger på en væg eller en oplevelse men er nogle gange også eksperimenter - en form for forskning," siger Kim Grønborg. Vi når tilbage til kunstnerfællesskabet i Spanien 19C, netop da samtalen også slutter en ring. Vi taler igen om Sydhavnen som det første led i den kunstneriske fødekæde i byen og om bekymringen for fremtiden med nye byggerier i området.

”Vi prøver at være positive men tror, at det bliver svært at finde en god løsning. Hvis kommunen ofrer bare lidt, får den så utroligt meget tilbage. Det har den allerede fået,” siger kunstneren og skynder sig ind i varmen for at læse 10 ansøgninger fra kunstnere, der gerne vil vise deres kunst på en udstilling i det rå røde murstenrum. Den heldige af dem kan opleves fra 22. februar.

Skraldecafeen hører til i en container på Sydhavnen. Fællesskabet her på billedet er et offentligt køleskab, hvor alle kan aflevere eller hente mad.

Skraldecafeen hører til i en container på Sydhavnen. Fællesskabet her på billedet er et offentligt køleskab, hvor alle kan aflevere eller hente mad. Foto: Tahmasbi

Kim Grønborg

Spillede højlydt og eksperimenterende musik på saxofon i en stor ruminstallation i foyeren ved åbningen af Musikhuset i 1982

Lavede spektakulære ruminstallationer i kunstnergruppen Solkorset 1986-91

Har modtaget arbejdslegater og fondsmidler fra blandt andet Statens Kunstfond og Kulturudviklingspuljen i Aarhus

Har haft værksted i Sydhavnen siden 1987

Har været en del af Foreningen Udstillingsstedet Spanien 19C siden 1998

Har været på arbejdsophold og har lavet projekter i Japan, Panama, Etiopinen og Damaskus

Har bygget en skulptur til den nye Sosu-skoles aula og har lavet en computerstyret lysskulptur på Skæring Skole

Publiceret 17 February 2019 06:00

SENESTE TV