Torben Møller til højre og Peter Sandahl har skiftet alle lamper ud med LED og har mere end halveret deres strømforbrug.

Torben Møller til højre og Peter Sandahl har skiftet alle lamper ud med LED og har mere end halveret deres strømforbrug. Foto: Tahmasbi

Sådan kan man spare penge og samtidig skåne miljøet

Møller & Sandahl Optics har fået bæredygtig energi i deres energiselskab, Aura. Samtidig har LED-lys givet dem et meget lavere elforbrug

Af
Bente Tahmasbi Hansen

Optikerne Møller og Sandahl i Skt. Clemens Stræde er glade, fordi de sparer penge samtidig med at de passer på vores miljø. De har valgt energiselskabet Aura, der kan levere bæredygtig energi. Samtidig har de fået rådgivning om hvordan de opnår et lavere elforbrug. Det har betydet en halvering af deres elforbrug.

"Vi har skiftet alle vores halogenlamper ud med LED. Det har kostet os i alt 25.000 kroner, et par møder og to afteners arbejde. De penge er tjent ind på et par år," siger Peter Sandahl.

"LED-pærerne koster 80 kroner stykket og de holder i fem år, så vi sparer oven i købet også penge på ikke at skulle skifte hele tiden," fortsætter han.

Århus Onsdag møder Torben Møller og Peter Sandahl i deres stilsikre butik. Der er i Møller & Sandahl Optics et klart og behageligt lys, så man tydeligt ser farverne på de mange brillestel. Det skyldes ifølge de to optikere de nye LED-lamper.

Sponsorstrøm

"I det daglige går man ikke og tænker på strøm. Det skal bare fungere. Men det er faktisk miljøsvineri bare at blæse der ud af med en masse halogen-lamper. Vi er måske ikke first-movers, men vi har nu opdaget, hvad det handler om," supplerer Torben Møller.

"Vi har et bedre lys og en mere behagelig temperatur, fordi de ikke afgiver varme, som vores halogenlamper gjorde," fortsætter han.

"Og så kan man vælge sponsorstrøm, som de kalder det. Det betyder, at Aura afsætter et beløb til at støtte et godt, lokalt formål, som man selv vælger og uden at det er dyrere for os. Vi har valgt CK Aarhus, der er Danmarks ældste cykelklub," uddyber en tilfreds Torben Møller, der er passioneret cykelrytter og kører de danske landeveje tynde.

Øko træstel

Møller & Sandahl Optics skiftede energiselskab for knap et år siden, fordi en repræsentant fra Aura kom i butikken og fortalte om selskabets samarbejde med Aarhus City Forening.

"Aura garanterer ikke at al strøm er fra vindmøller, men så meget så muligt. De driver forretning på jysk, hvilket vil sige, at et ord er et ord," mener de to optikere, der måtte have hjælp til at komme ud af det selskab de var i.

"De mente, at vi havde bundet os for yderligere tre år, fordi vi på et tidspunkt havde svaret, at vi var tilfredse. Det var fuldstændigt uigennemsigtigt, men nu er vi i gode hænder," vurderer de.

Optikerne kan mærke, at kunderne er optaget af miljøet og efterspørger bæredygtige varer.

"De vil gerne have vores stel lavet af økologisk poppeltræ og horn fra slagtede køer. Det er også vigtigt for dem, at den giftige cellulose er pillet ud af brillestellene," forklarer herrerne Møller og Sandahl.

Torben Møller og Peter Sandahl har valgt at købe sponsorstrøm, hvilket betyder, at deres energiselskab støtter et lokalt formål, som optikerne vælger. De har valgt CK Aarhus, der er Danmarks ældste cykelklub.

Torben Møller og Peter Sandahl har valgt at købe sponsorstrøm, hvilket betyder, at deres energiselskab støtter et lokalt formål, som optikerne vælger. De har valgt CK Aarhus, der er Danmarks ældste cykelklub. Foto: Tahmasbi

Publiceret 10 February 2019 10:00

SENESTE TV