Frivillige har bygget lanterner af gamle glas til dagens event på Bispetorvet klokken 17.30.

Frivillige har bygget lanterner af gamle glas til dagens event på Bispetorvet klokken 17.30. Foto: Kirkens Korshær

Du kan være med: 378 lanterne lyser på Bispetorvet i dag

378 hjemløse er alt for mange. Det markeres med lys i genbrugs-lanterner i dag torsdag 7. februar

De hjemløse tælles altid i uge seks - altså i denne uge. Og mens vi venter spændte på resultatet vil en række hjælpeorganisationer markere, at det de seneste år har været alt for højt. Aarhus markere sig i Danmark med intet mindre end det højeste antal unge hjemløse.

Derfor har en gruppe frivillige samlet materialer og lavet 378 lanterner af gamle glas. Der vil være lys i dem i dag på Bispetorvet foran Aarhus Teater klokken 17.30-18.00

Ved arrangementet vil en ung kvinde, Christina Strauss, fra SAND - De Hjemløses Landsorganisation fortælle sin historie om livet som hjemløs. Den lokale digter, Ole Melin Nielsen, som gør en ihærdig indsats i miljøet omkring de hjemløse, vil læse et par digte op.

Intet er så stille som sne

Afslutningsvis vil et aarhusiansk ungdomskorkor, Korvida, synge ’Der er ingenting i verden så stille som sne’ og sammen vil de fremmødte lyse mørket op.

Det er Kirkens Korshær, Ungdommens Røde Kors, Bindeleddet, Fundamentet og UngK, som er gået sammen om, at skabe større opmærksomhed om omfanget af de mange unge hjemløse i Aarhus, ved at markere antallet med lanterner, der lyser mørket op.

Man kan være med til at synliggøre antallet af de alt for mange unge hjemløse og vise sin støtte ved at holde én af de 378 lanterner. Alle interesserede samlers på Bispetorvet klokken 17.30.

Der hjemløsetælling hvert andet år i uge seks, så det skete sidste gang i 2017.

378 hjemløse - 378 lys. I dag markeres de alt for mange hjemløse på Bispetorvet.

378 hjemløse - 378 lys. I dag markeres de alt for mange hjemløse på Bispetorvet.

Publiceret 07 February 2019 11:00