Kronprinsesse Mary stiger ind i bil ved kronprinsparrets besøg i Aarhus i maj 2018.

Kronprinsesse Mary stiger ind i bil ved kronprinsparrets besøg i Aarhus i maj 2018. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Mary kommer til kulturårsåbning i Aarhus

Kronprinsesse Mary er protektor for det fælles kulturår mellem Danmark og Sydkorea og deltager i den officielle danske kulturårsåbning, der finder sted i Aarhus

2019 er officielt udnævnt som fælles kulturår mellem Danmark og Sydkorea for at fejre, at de to lande for 60 år siden indgik diplomatiske forbindelser.

Den officielle danske kulturårsåbning finder sted 30. januar i Kunsthal Aarhus med deltagelse af Kronprinsesse Mary, der er protektor for kulturåret. Derudover deltager kulturminister Mette Bock og en række andre officielle repræsentanter fra både Danmark og Sydkorea.

På åbningsdagen er der samtidig fernisering på en udstilling af den sydkoreanske kunstner Kim Beom, der kan ses i Kunsthal Aarhus.

jr

Program

17.00 Åbent i dele af Kim Beoms udstilling Water from Ganges River in the Cup Made with Newspaper from Congo

17.40 Velkomst v/ Jacob Fabricius, kunstfaglig direktør, og Iben Mosbæk, administrativ direktør i Kunsthal Aarhus

17.45 Tale v/ Sungjung-Kim, præsident ved Gwangju Biennalen

17.50 Tale v/ Jai-Chul Choi, koreansk ambassadør i Danmark

17.55 Tale v/ kulturminister Mette Bock

18.00 Musikalsk indslag ved det danske jazzband Kalaha og den koreanske vokalist Bora Kim

18.15 Reception – åbent i udstillingen

19.00 Kunsthal Aarhus lukker

Om udstillingen

Hvad sker der, når vores perspektiv forskydes bare en anelse? Med poetisk legesyge udforsker Kim Beom sansningen af vores fælles verden i så forskellige medier som tegning, video, maleri, skulpturer, installation, tekst og bøger. Hos Kim Beom hænger alt sammen, mens intet er, hvad det ser ud til. Selv en lille ændring i et hverdagsobjekt kan omstyrte vores opfattelse. Gennem humor og små vittige ordspil viser han os det kendte i det ukendte og omvendt. Ved at ændre reglerne for, hvordan vi ser, fortolker og sanser, graver han både i vores indre psykologi og vores fælles virkelighed. I soloudstillingen Water from Ganges River in the Cup Made with Newspaper from Congo præsenterer Kunsthal Aarhus en bred vifte af Kim Beoms arbejde og tilgang til kunst for første gang på dansk jord.

Udstillingen kan ses fra 30. januar til 19. maj 2019.

Publiceret 22 January 2019 10:56

SENESTE TV